Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Konklusion
Projektets problemformulering var:
Hvilken betydning har det at læsevejlederen i en med-
praktikerrolle samarbejder med en faglærer om udvik-
ling af læseforståelse i fag?
Hvordan kan faglærer og læsevejleder udvikle læsefor-
ståelse i fag?
I forhold til det første spørgsmål viser projektet, at læsevejlede-
ren i en medpraktikerrolle var med til at sætte en positiv for-
andringsproces i gang, som satte fokus på læseforståelse i fag
og herved fremmede den faglige læring. Det er en erkendelse,
at interaktion og synergi mellem læsevejleder og faglærer er et
kriterium for, at den positive proces kommer i gang, og hermed
stilles der krav både til læsevejlederens relationelle kompetencer
og til den ramme, som fx en ledelse er med til at sætte for læsevejlederens
arbejde. Især den indbyrdes respekt mellem de to
fagligheder som mødes, er afgørende.
Omdrejningspunktet for den positive udvikling var observatio-
nen, som gav læsevejlederen indsigt i fagområdet, dets begreber
og taksonomier, i fagets tekster, i lærerens undervisning og i de
problemstillinger, som disse områder tilsammen genererede.
Uden denne indsigt ville læsevejlederen sandsynligvis ikke kunne
sætte så specifikt ind med sin vejledning. Observationerne
blev af en faglærer kaldt et ”flot polaroidbillede”, som gav afsæt
til refleksioner over sammenhæng mellem undervisning og læring
og viste læreren såvel faglige problematikker, som de læseforståelsesvanskeligheder
eleverne oplevede. Observationerne,
og måske her i særlig grad de skriftlige tilbagemeldinger, der
dannede grundlag for reflekterende samtaler, bevirkede,
• at ”plejer” blev udfordret.
• at læreren fik en pejling på, om hun faktisk gjorde det, hun
– udvikling af læseforståelse i fag 85