Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

More documents

Recommendations

Info

76 De fem punkter vil nedenfor blive analyseret og diskuteret i forhold til det konkrete undervisningsforløb, samtidig med at de fem forhold vil blive relateret til nogle af de andre undervisningsforløb i projektet med henblik på at vurdere, hvilken forståelse af begrebet undervisning, der er genereret gennem dette projekt, og hvilken betydning den forståelse har for undervisning i læseforståelse i fag. Tydelige mål for undervisningen Læsevejlederen fremhæver i sine overvejelser ovenfor tydelige mål for undervisningen, hvilket stemmer overens med Hilbert Meyers krav om indholdsmæssig klarhed (2005: 52). Det er ikke nok, at der er mål, og at de er målrettede mod den gruppe, det drejer sig om. De skal også være tydelige for dem, det drejer sig om. I den konkrete 2.klasse hang målene for forløbet på en planche i klassen, og læreren begyndte hver lektion med at inddrage eleverne i en samtale om, hvordan målene skulle forstås, fx „Hvad vil det sige at eksperimentere?” En elev svarer: „Når man laver noget, som man ikke ved, hvad fører til.” Der blev herefter givet eksempler på, hvad det kunne være, så da eleverne efterfølgende selv skulle eksperimentere, bad ingen om hjælp, men diskuterede mulige løsninger med hinanden i grupperne og prøvede sig frem. En gruppe fandt fx på at lægge to linealer i forlængelse af hinanden, da de skulle måle en snor, og deres lille 20 cm lange lineal ikke var lang nok til dette. Aktivering af baggrundsviden med mulighed for refleksion I The Teaching -Learning Cycle benyttes begrebet ‚Building the Field Knowledge‘, som indeholder det Scarborough kalder ‚Background Knowledge‘. For at tage afsæt i elevernes hverdagsforståelse og hverdagssprog og udvide deres baggrundsviden om areal og omkreds tilrettelagde læreren en eksperimenterende situation ved at give hver gruppe elever en pose centicubes og nogle ting (jf. s. 50). De ting, eleverne skulle beregne areal og rapport: LæsevejLederen som medpraktiker
omkreds af, var nøje udvalgt, således at eleverne blev tvunget til at reflektere. I begyndelsen talte alle elever antal centicubes ved at tælle hver enkelt klods. Undervejs eksperimenterede en elev sig frem til at sætte tre centicubes sammen og bruge disse som en målestok til at beregne arealet af en figur med. Han var således i gang med at konstruere ny viden. I den efterfølgende lektion blev der samlet op på elevernes er- faringer: „Man kunne ikke lægge centicubes på siderne” sagde en elev om at beregne areal af en trekant, og en anden konklu- derede: „Dem skulle man ikke måle gulvet med”. Gennem den fælles samtale støttede læreren yderligere eleverne i refleksion og konstruktion af ny viden. I de øvrige projekter har vi observeret en lignende tilgang, fx blev der lavet forsøg med vand, lufttryk, opbygget viden om målestoksforhold gennem opmåling og korttegning af skolegård og eksperimenteret med at bygge et landskab formet af isen. Alle er de eksempler på, hvordan refleksion og faglig indsigt gennem en eksperimenterende tilgang støttede elevernes udvikling af baggrundsviden. Grundig gennemgang med mange varierede gentagelser Her blev det fremhævet, at læreren brugte sig selv som rollemodel. Af observationerne fremgår det, at det netop ikke var ‚snak‘, det læreren gjorde. Hun dekonstruerede efter princippet i The Teaching-Learning Cycle en instruerende tekst på det elektroniske board. Hun vendte tilbage til teksttypen og udpegede struktur og sproglige mønstre flere gange. Alle elever fulgte aktivt med og stillede uddybende spørgsmål. At andre deltagere også er nået frem til, at grundig gennemgang og mange gentagelser er vigtige komponenter i undervisningen i læseforståelse, vidner disse udtalelser om: – udvikling af læseforståelse i fag 77
Page 1 and 2:
apport Læsevejlederen som medprakt
Page 3 and 4:
Indhold Resume ....................
Page 5 and 6:
Perspektiver ......................
Page 7 and 8:
Projektet viser, at læsevejlederen
Page 9 and 10:
Indledning Nærværende rapport afs
Page 11 and 12:
som havde 3-4 ugers varighed, funge
Page 13 and 14:
og mode, som vi ønsker at benytte
Page 15 and 16:
samlet ramme for projektet Den saml
Page 17 and 18:
de tre primære kilder til genereri
Page 19 and 20:
Især Bente Halkier (Halkier 2002)
Page 21 and 22:
et med data fra projektledernes log
Page 23 and 24:
Læsevejlederrollens betydning I vi
Page 25 and 26: sis, og fortsætter med at hævde,
Page 27 and 28: det er vigtigt at afklare indbyrdes
Page 29 and 30: vation, som kan konstatere, at lær
Page 31 and 32: tion mellem læsevejleder og faglæ
Page 33 and 34: på en planche i rækkefølge, tage
Page 35 and 36: Faglærerens konstatering af, at de
Page 37 and 38: fælde, hvor der skulle arbejdes me
Page 39 and 40: styrkede det synspunkt, at et samar
Page 41 and 42: snakke sammen undervejs, så hele k
Page 43 and 44: ende af ord og tegninger. Lærer:
Page 45 and 46: sproglige og læsefaglige område,
Page 47 and 48: Udvikling af læseforståelse i fag
Page 49 and 50: delkomponenten ord- og begrebsforst
Page 51 and 52: dede med dette, italesatte de deres
Page 53 and 54: skal undervises direkte i, før tek
Page 55 and 56: Elev B „Hvad skal man bruge? En s
Page 57 and 58: delkomponenten sprogstruktur - en s
Page 59 and 60: En analyse af samtalen vidner om, a
Page 61 and 62: matematik i 6. klasse realiseres ud
Page 63 and 64: Den røde tråd i hele undervisning
Page 65 and 66: Af udsagnene vurderer vi, at modell
Page 67 and 68: vi snakke om i morgen. Hvornår er
Page 69 and 70: - Indre Elev: „Under jordens over
Page 71 and 72: alle elever hele tiden vidste, hvem
Page 73 and 74: undervisningsforløb var blevet und
Page 75: overvejelser om, hvad der fungerede
Page 79 and 80: Læreren stilladserer I det aktuell
Page 81 and 82: Andreassens principper om undervisn
Page 83 and 84: ved at indgå som medpraktiker ogs
Page 85 and 86: Konklusion Projektets problemformul
Page 87 and 88: elever og læsevejleder fandt det s
Page 89 and 90: visningen, og i forhold til kommuni
Page 91 and 92: Vi tror netop på, at effektivitete
Page 93 and 94: Litteratur Andreassen, Rune (2008):
Page 95 and 96: Plauborg, Andersen og Bayer (2007):
Page 97 and 98: Undervisningsplan Måde: måden spr
Page 99 and 100: Mundtlighed: Eleverne i makkerpar s
Page 101 and 102: Eleverne kommer med forslag til, hv
Page 103 and 104: Læreren introducer næste del af s
Page 105 and 106: spørgsmålet • Hvad ved vi • H
Page 107 and 108: Eleverne afprøver skemaet på en o
Page 109 and 110: Læreren beder eleverne slå ordet
Page 111 and 112: Læreren gennem går spørgeskemaet
Page 113 and 114: Bilag 2: spørgeguide til fokusgrup
Page 115: - udviKLinG aF LæsEForståELsE i F
show all

Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?