Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

ende af ord og tegninger.
Lærer: „Hvad er det næste?”
Elev: „Trin for trin.”
Lærer: „Ja.”
Elev: „Dele det op forskellige steder. Punkt 1 … gør sådan og
sådan.”
Det får de andre elever til at melde ind med bydeformer.
Lærer: „Hvad er det for et ord? Har I arbejdet med dem hos
K (dansklærer)?”
Elev: „Jeg tror, vi kalder dem stammeord. Det er ligesom en
general.”
Elev: „Kommando.”
Lærer: „Ja, smart, vi kan give kommandoer. Retter formuleringen
”kort og præcis” til ‚Kommando‘.”
Elev: „Bydeform! Lærer tilføjer ordet – ‚Kommando/
bydeform‘.”
Elev: „Trin for trin kan skrives som: nr. 1, nr. 2 … Det er meget
nemmere.””
Det fremgår af citatet, at eleverne med bare lidt hjælp i form
af en stilladserende samtale var i stand til at bevæge sig fra
hverdagssprogets trin for trin, over det fint beskrivende, men
stadig hverdagssproglige kommando til fagsproget bydeform. Et
eksempel på, at de hjælpes til transfer mellem de to fag ved en
dygtig faglærers hjælp. Fordelen ved at gøre det på denne måde
er, at eleverne forstår, hvorfor instruktionen nødvendigvis skal
bygges op på denne måde. Det er funktionaliteten, der styrer
valgene, ikke bare en genremæssig forskrift. På denne måde er
der en chance for, at de både kan læse instruktioner med forståelse
og kritisk sans og skrive instruktioner, der kan anvendes.
En viden, som de har brug for i alle fag og i livet uden for skolen.
Efter at eleverne havde fundet ud af dette, skrev de deres in-
struktioner om, sådan at de levede op til den ny viden om in-
struktionens struktur.
– udvikling af læseforståelse i fag 43