Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

74
med forløbet, men konditional. De er i stand til at anvende deres
viden i en anden sammenhæng end den, hvori de har lært det.
Brevene er forfattet i grupper, og man kan således tage det forbehold,
at ikke alle elever har været lige aktive i processen.
Læreren skal undervise
„Læreren skal undervise” med streg under undervise pointeres
det af flere deltagere i fokusgruppeinterviewene. Men hvad vil
det sige at undervise?
„Jeg synes jo, at jeg snakkede rigtig meget. Jeg plejede
jo meget mere, at de lavede noget selv. Jeg synes, jeg
snakkede forfærdelig meget, og det generede mig meget i
starten. Men det, vi fandt ud, var så, at de kunne arbejde
selv. Jeg blev slet ikke spurgt om noget … Det blev kørt
ind med en bulldozer, hvad det var de skulle.”
„Konstruktivisme. At de ikke kan opfinde alt. Der har
måske været en tendens til, at vi næsten ikke måtte fortælle
dem noget. De skulle selv i gang med at finde … og
selvfølgelig er der mange dygtige elever, der jo selv kan
opfinde tingene, men der sidder også mange elever, som
har brug for den der gode og grundige instruktion.”
Af de to citater fremgår det, at en hidtidig opfattelse har været,
at undervisning drejer sig om, at eleverne selv arbejder. Lærerne
udtaler fx „at de lavede noget selv”, „jeg snakkede forfærdelig meget”,
„at vi næsten ikke måtte fortælle dem noget”. I udsagnene
ligger der også en erkendelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan
eleverne kommer i gang: „Det blev kørt ind med en bulldozer,
…”, siger den ene lærer, og den anden fremhæver „den gode og
grundige instruktion”. Udsagnet „Men det, vi fandt ud af, var så
…” vidner om, at projektet med læsevejlederen som medpraktikker
har været medvirkende til en mere nuanceret opfattelse af
begrebet ‚undervisning‘. Hvori består så denne? I sine samlede
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker