Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

det er vigtigt at afklare indbyrdes både, hvad og hvordan der
skal observeres, ligesom det er vigtigt at aftale, hvordan observationerne
anvendes og formidles (Bjørndal 2003: 149-54).
Vi vil tilføje at observationsarbejdet og medpraktikerrollen
også stiller krav til læsevejlederens personlige og relationelle
kompetencer. Man kan derfor sige, at hvis det indgår i læsevejlederens
funktionsbeskrivelse, at kollegerne kan bruge hende
som observatør af undervisningen, må dette påvirke de kvalifikationsforventninger,
der er til læsevejlederen. Det er ikke
tilstrækkeligt udelukkende at forholde sig til de læsefaglige
kvalifikationer.
Medpraktikeren var med til at kaste lys på sammenhængen
mellem sproglig viden og faglig læring
Et andet vigtigt synspunkt som kom frem i fokusgruppeinterviewet,
var at medpraktikeren var med til at kaste lys på
sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring. Et
synspunkt kunne være, at det at lære et fag er én ting, og det
at arbejde med sprog er en anden ting. Ud fra et funktionelt
lingvistisk syn er det opfattelsen, at det at lære et fag, også er
at lære fagets sprog. Ruth Mulvad redegør i sin bog ”Sprog i
skole” for, hvordan eleven ud fra et funktionelt lingvistisk syn
må støttes i at bevæge sig fra hverdagssproget til fagsproget, og
hvordan et fags sprog er en del af faget (Mulvad 2009: 8-32). En
læsevejleder var blevet opmærksom på ordforrådets betydning
for den faglige læring:
”Det er ufatteligt så mange ord, eleverne ikke forstår…
Jeg har været bevidst om problemet i nogle år, men jeg
er blevet endnu mere bevidst igennem det her forløb og
så gennem den her måde, vi har arbejdet med forløbet
på. Repetition og den her gentagne repetition. Det har jo
så betydet, at de her udtryk bliver lagret efterhånden, og
at eleverne kan bruge dem. Den her meget systematiske
måde at arbejde med ordene på. Den er vigtig.”
– udvikling af læseforståelse i fag 27