Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

26
af forsøget. Heller ikke det læsefaglige formål, at opnå bedre læ-
seforståelse, var blevet gjort eksplicit, og derfor havde eleverne
heller ikke forstået, hvorfor de skulle understrege de svære ord.
Denne diskrepans fremstod tydeligt i læsevejlederens log og
dannede efterfølgende afsæt for, at faglærer og læsevejleder i den
reflekterende samtale sammen ændrede kursen.
Skriftlige tilbagemeldinger med observationer og refleksioner
var en øjenåbner
Også de skriftlige tilbagemeldinger med observationer og refleksioner
viste sig at være en øjenåbner. En faglærer formulerede
det således:
”Det er som om det billede, jeg har, er sådant et rigtig
dårligt mobilkamerafoto, og så kommer der sådant et flot
polaroidbillede bagefter. Jamen, det var jo faktisk det,
der skete. Er det virkelig så slemt, eller er det virkelig så
godt. Noget bliver simpelthen bare tydeligere, når der en
observatør på. Der er nogen ting, der blinker så meget, at
jeg bliver nødt til at forholde mig til dem.”
Vi så det som en meget præcis beskrivelse af, hvor tydeligt
forhold i undervisningen kan træde frem, når de kommer på
tryk, og vi så det som meget centralt, at det fremstod som en
nødvendighed for faglæreren at forholde sig til data og den
fælles tolkning, som data afstedkom. En omkostning ved at
arbejde på denne måde, er den tidsressource, som læsevejlederen
må sætte ind. Det er dog vores vurdering, at den kommer
igen i form af kvalificering af undervisning og optimering
af elevernes læringsudbytte. En anden udfordring ved denne
arbejdsmåde er, at såvel det at observere andres undervisning
som det at give skriftlige tilbagemeldinger stiller store krav til
læsevejlederens etiske standard. Udfordringer som deltagernes
tilbagemeldinger viste, at læsevejlederne i dette projekt levede
op til. Bjørndal siger om den etiske standard blandt andet, at
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker