Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

62
De opgaver, der strukturerede elevernes arbejde, udfordrede
konstant til refleksion og til at formulere sin forståelse både
skriftligt og mundtligt både under arbejdet og afslutningsvis,
hvor den nye erkendelse blev trukket frem og understreget i elevernes
egen log og i samtaler i klassen.
Under hele forløbet var der en utrolig koncentration og tydelig
iver efter at arbejde. Da læreren på et tidspunkt svarede en elev,
at der kun var én lektion den dag, var det spontane svar fra rigtig
mange elever: ”Øv!” Vores gæt på tolkningen af denne reaktion er,
at de alle følte sig både udfordret og stilladseret, og at de oplevede
mestring og forståelse. Læsevejlederens afsluttende overvejelser
bekræfter dette. Et uddrag af hendes afsluttende vurdering lyder:
”Ud fra samtaler i klassen og elevernes logbøger og
evaluering af hele undervisningsforløbet kan det ses, at
målet med, at eleverne skulle tilegne sig strategier, er
lykkedes for alle elever. Især de svageste elever har nu
strategier, de kan tage i anvendelse.
De svageste elever har ikke haft ligeså mange spørgsmål
til opgaverne som i en almindelig undervisningstime. De
har haft lettere ved at komme i gang med opgaven selv.
Eleverne siger i nogle af klassesamtalerne, at de er blevet
mere grundige, og at det derfor bliver lettere. Det er tydeligt
i makkerparrenes samtaler, at der bliver reflekteret
mere og mere undervejs i forløbet.
Eleverne giver også udtryk for, at de nu ved, at der er et
formål med tabeller og diagrammer i opgaven, og at de
skal ”læses”.
Det var interessant, hvordan ordforråd hver gang kom-
mer til at spille en stor rolle. Ordforråd var et fokuspunkt.
Eleverne gik op i at finde ord.”
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker