Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

52
Deres opmærksomhed skærpes, når de er med i formule-
ringsprocessen. Det er godt, fordi eleverne har behov for at
få gjort mange både praktiske og sproglige erfaringer med
et begreb, før de får en dyb og mere vedvarende forståelse.”
Nogle faglærere kunne have det synspunkt, at det at lære et fag,
er forskelligt fra det at arbejde med sprog. Ud fra et funktionelt
lingvistisk syn er det dog opfattelsen, at det at lære et fag også er
at lære fagets sprog. Faglæreren i det beskrevne undervisningsforløb
erfarede netop denne sammenhæng, hvilket hun udtrykker
i citatet her:
„Jeg var overrasket over, hvor meget dansk og begrebsforståelse,
der faktisk højnede det faglige matematikniveau.
Det havde jeg ikke lige set komme.”
I eksemplet ovenfor blev der på forbilledlig vis undervist i to for
matematikundervisningen helt centrale begreber. Men hvordan
undervises der i ord og begreber i en længere sammenhængende
tekst, hvor det ikke lige er muligt at undersøge og eksperimentere
sig frem til betydningen? Læseforskeren Bianca Holders Shkoza
fremhæver i sin artikel „Undervisning i ordkendskab” (2003),
at selv den bedste direkte undervisning kun kan bidrage med en
lille andel af det store antal ord, som eleverne skal lære betydningen
af. En mere langsigtet form er derfor den indirekte undervisning,
hvor eleverne gennem daglig læsning på egen hånd tilegner
sig nye ordbetydninger ved at bruge ordets kontekst (ibid. s. 33).
Dette kræver dog, at eleverne undervises i metoder, der sætter
dem i stand til at udvikle strategier til tilegnelse af nye ords betydninger
under læsning (ibid. s. 41). Dette fremhæver også den
norske forsker Ivar Bråten og supplerer med, at undervisningen i
strategier skal være eksplicit (Bråten 2008: 59).
Ud fra denne betragtning er det derfor nødvendigt fra tekst til
tekst at overveje om, der er nogle få helt centrale nøgleord, der
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker