Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

og mode, som vi ønsker at benytte for at observere den samlede
situationskontekst, med begreberne kommunikationsrelation,
kommunikationsfelt og kommunikationsmåde (Mulvad 2009:
78, 248-49).
Kommunikationsrelationen er deltagernes roller og forholdet
mellem deltagerne i den konkrete situation (Mulvad 2009:
248-49).
Kommunikationsfeltet er den sociale handling som finder sted,
det emne som der kommunikeres om, eller det, som er fokus for
aktiviteten (Mulvad 2009: 253).
Kommunikationsmåden er den kommunikationskanal, der er
valgt, og den rolle sproget spiller i den sociale handling. (Mulvad
2009: 253).
Som en yderligere konkretisering af genrepædagogikken valgte
vi at anbefale, at undervisningsforløbet skulle planlægges sådan,
at eleverne havde mulighed for at tage udgangspunkt i deres
hverdagssprog og ved hjælp af lærerens stilladsering bevæge sig
frem mod fagsprog, faglige begreber og faglig ekspertise. Dette
var inspireret af Beverly Derewianka (2004:85).
det læseteoretiske grundlag
Den læseteoretiske ramme tog afsæt i en forståelse af, at læseforståelse
består af en række sprogforståelseskomponenter, som
må samvirke med hinanden og med en række ordafkodningskomponenter,
for at der kan opnås kompetent læsning. Hollis
Scarboroughs model viser, hvordan de forskellige komponenter
kan tænkes at spille sammen. Samtidig med at modellen giver
et godt overblik over de komponenter i læseforståelsen, som
læreren kan vælge at arbejde med i et givet forløb, viser den,
at læseforståelse fremmes gennem udvikling af strategier. Det
fandt vi, var en væsentlig pointe, idet det kunne give lærerne
– udvikling af læseforståelse i fag 13