Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Faglærerens konstatering af, at det ikke er tilstrækkeligt at få et
kursus, hvor man blot hører om læseforståelse i faget, er central.
For at udvikle praksis må praksis inddrages i selve udviklingsprocessen.
Det samme synspunkt kom også til udtryk i nedenstående
citat fra fokusgruppeinterviewet:
”… det var bare en god øjenåbner [at deltage som medpraktiker
med observation et par lektioner inden den fælles
planlægning og gennem hele undervisningsforløbet],
at det er vigtigt at man ikke kun er med til at planlægge
noget som vejleder inde i et lokale, hvor du og jeg sidder
og snakker om de her for mig fiktive børn i et fag, som
jeg overhovedet ikke er hjemme i. Fysik i 9. klasse i det
her tilfælde. Og så til rent faktisk at være med og kunne
rette nogen ting til undervejs … og det gjorde det tydeligt
hvor vigtigt det er at man også er medpraktiker. At man
er med. At det ikke kun foregår som lidt teori ... man skal
ned og mødes der, hvor det rent faktisk foregår. Det har
været super lærerigt for mig. Og det tror jeg også det har
været for faglæreren.”
Et repræsentativt eksempel på, at læsevejlederen i den reflekterende
samtale kan være med til at ændre ting, fordi hun har
oplevet undervisningssituationen, så vi i nedenstående situation
med fysikundervisning i 9. Klasse.
Eleverne skulle lære om lydsvingninger. De skulle have læst tek-
sten i fysikbogen med instruktion til forsøg forinden og havde
haft som lektie også at skrive de svære ord op i et notatark, hvor
definitionen på ordet kunne skrives. En stor del af klassen havde
ikke læst teksten, og kun to havde skrevet nogle ord op i notatarket.
Det kunne tolkes som sjusk og ligegyldighed, men det kunne
også forstås som en reaktion på, at fysikteksten var vældig svær,
og opgaven med at notere de svære ord var uoverkommelig, fordi
eleverne kun forstod meget lidt. Læreren oplyste, at eleverne selv
– udvikling af læseforståelse i fag 35