Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

38
forstået det, de havde fundet ud af, idet de sagde: ”Og du har
resultatet og materialelisten? Vi kan se at galvanometret laver
et udslag, når vi tænder og slukker.” For os viste det en faglig
interesse, som slet ikke var der i forrige lektion. Små ytringer
som ”nice” viste, at de var tilfredse med deres egen indsats; sandsynligvis
også, at de følte den mestring, som netop var formålet
med den ændrede organisation.
Det så således ud til, at medpraktikeren gennem sine observationer
og den reflekterende samtale med faglæreren havde været med til
at sætte en god praksisudvikling i gang. En praksisudvikling, som
betød, at alle elever arbejdede aktivt med at forstå forsøgsinstruktionen,
og de resultater, de kom frem til. Og en praksisudvikling,
som kun var mulig, fordi to faglige eksperter gik sammen ind i
praksis, en dygtig faglærer og en dygtig læsevejleder.
Det er vores opfattelse, at der var flere grunde til, at undervis-
ningen lykkedes så godt i denne lektion. De elever, der normalt
ville indtage scenen og køre et sololøb, havde denne gang fået
observatørroller. Det betød, at deres refleksioner arbejdede på
højtryk, men de tog ikke initiativet fra de mindre fremfarende.
Derfor blev der plads også til deres refleksioner. Og netop refleksionerne
var et omdrejningspunkt i denne proces. En forståelsesproces
kræver refleksioner, og når man skal lære, hvordan
man ræsonnerer sig frem, er det nødvendigt at sætte sprog på
processen. Det gør dialogen særdeles velegnet som et trin i læringsprocessen.
Dialogen blev på denne måde tænkningen, som
blev sagt højt. Således kunne alle spørgsmålene og alle mellemregningerne
og hypoteserne komme frem.
Faglig viden om natur/teknik i samspil med læsefaglig
og sproglig viden skabte læring – et eksempel fra 5.
klasse
Et andet eksempel, hvor der blev arbejdet rendyrket med
Rijlaarsdams metode, foregik i natur/teknik i en 5.-klasse og be-
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker