Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

More documents

Recommendations

Info

52 Deres opmærksomhed skærpes, når de er med i formule- ringsprocessen. Det er godt, fordi eleverne har behov for at få gjort mange både praktiske og sproglige erfaringer med et begreb, før de får en dyb og mere vedvarende forståelse.” Nogle faglærere kunne have det synspunkt, at det at lære et fag, er forskelligt fra det at arbejde med sprog. Ud fra et funktionelt lingvistisk syn er det dog opfattelsen, at det at lære et fag også er at lære fagets sprog. Faglæreren i det beskrevne undervisningsforløb erfarede netop denne sammenhæng, hvilket hun udtrykker i citatet her: „Jeg var overrasket over, hvor meget dansk og begrebsforståelse, der faktisk højnede det faglige matematikniveau. Det havde jeg ikke lige set komme.” I eksemplet ovenfor blev der på forbilledlig vis undervist i to for matematikundervisningen helt centrale begreber. Men hvordan undervises der i ord og begreber i en længere sammenhængende tekst, hvor det ikke lige er muligt at undersøge og eksperimentere sig frem til betydningen? Læseforskeren Bianca Holders Shkoza fremhæver i sin artikel „Undervisning i ordkendskab” (2003), at selv den bedste direkte undervisning kun kan bidrage med en lille andel af det store antal ord, som eleverne skal lære betydningen af. En mere langsigtet form er derfor den indirekte undervisning, hvor eleverne gennem daglig læsning på egen hånd tilegner sig nye ordbetydninger ved at bruge ordets kontekst (ibid. s. 33). Dette kræver dog, at eleverne undervises i metoder, der sætter dem i stand til at udvikle strategier til tilegnelse af nye ords betydninger under læsning (ibid. s. 41). Dette fremhæver også den norske forsker Ivar Bråten og supplerer med, at undervisningen i strategier skal være eksplicit (Bråten 2008: 59). Ud fra denne betragtning er det derfor nødvendigt fra tekst til tekst at overveje om, der er nogle få helt centrale nøgleord, der rapport: LæsevejLederen som medpraktiker
skal undervises direkte i, før teksten læses. Igennem dette pro- jekt har vi observeret mange tiltag i forhold til undervisning i ord- og begrebsforståelse, som tog udgangspunkt i udvælgelse af et antal enkeltord, som eleverne skulle definere og skrive sætninger med. Hvis man vil følge Shkozas anbefalinger, er en mere farbar vej i forhold til læsning af fagtekster at undervise eleverne i strategier til inferensdannelse. På længere sigt vil det i højere grad støtte elevernes læseforståelse frem for at skrive sætninger med enkeltord. En delkomponent i læseforståelsen er netop at kunne danne inferens (Verbal reasoning i Scarboroughs model). I projekterne har vi kun observeret få eksplicitte undervisningsforløb i inferensdannelse. Jf. fx forløbet med matematiknotat i 6. kl. (s. 60 ff), og rollelæsning som metode til udvikling af strategier i forhold til at læse en natur/teknik-tekst i 5. klasse (jf. s. 68 ff). Selv om undervisningen i de forskellige delkomponenter hver især støtter inferensdannelse, er det et spørgsmål, om der undervises eksplicit i, hvordan eleverne kan anvende deres viden fra undervisningen i delkomponenterne strategisk i forhold til at optimere læseforståelsen i den selvstændige læsning af fagtekster og lærebøger. delkomponenten viden om skriftsprog, tekster og teksttyper Det andet område, der af såvel faglærere som læsevejledere blev fremhævet som et nødvendigt område at arbejde med i forhold til at udvikle elevernes læseforståelse i fag, var teksttypekendskab. Dette stemmer fint overens med forskningen. Jane Oakhill og Kate Cain peger i deres forskning på, at viden om tekststrukturer og genrer kan være en støtte i læseforståelsen, fordi viden herom giver baggrundsinformation og mentale skemaer, som kan facilitere læserens konstruktion af mening (2007: 50). Hun fremhæver desuden, at en mulig årsag til læseforståelsesvanskeligheder er utilstrækkelig viden om genrer og tekststrukturer, og at dette skyldes elevers manglende læseoplevelser. – udvikling af læseforståelse i fag 53
Page 1 and 2: apport Læsevejlederen som medprakt
Page 3 and 4: Indhold Resume ....................
Page 5 and 6: Perspektiver ......................
Page 7 and 8: Projektet viser, at læsevejlederen
Page 9 and 10: Indledning Nærværende rapport afs
Page 11 and 12: som havde 3-4 ugers varighed, funge
Page 13 and 14: og mode, som vi ønsker at benytte
Page 15 and 16: samlet ramme for projektet Den saml
Page 17 and 18: de tre primære kilder til genereri
Page 19 and 20: Især Bente Halkier (Halkier 2002)
Page 21 and 22: et med data fra projektledernes log
Page 23 and 24: Læsevejlederrollens betydning I vi
Page 25 and 26: sis, og fortsætter med at hævde,
Page 27 and 28: det er vigtigt at afklare indbyrdes
Page 29 and 30: vation, som kan konstatere, at lær
Page 31 and 32: tion mellem læsevejleder og faglæ
Page 33 and 34: på en planche i rækkefølge, tage
Page 35 and 36: Faglærerens konstatering af, at de
Page 37 and 38: fælde, hvor der skulle arbejdes me
Page 39 and 40: styrkede det synspunkt, at et samar
Page 41 and 42: snakke sammen undervejs, så hele k
Page 43 and 44: ende af ord og tegninger. Lærer:
Page 45 and 46: sproglige og læsefaglige område,
Page 47 and 48: Udvikling af læseforståelse i fag
Page 49 and 50: delkomponenten ord- og begrebsforst
Page 51: dede med dette, italesatte de deres
Page 55 and 56: Elev B „Hvad skal man bruge? En s
Page 57 and 58: delkomponenten sprogstruktur - en s
Page 59 and 60: En analyse af samtalen vidner om, a
Page 61 and 62: matematik i 6. klasse realiseres ud
Page 63 and 64: Den røde tråd i hele undervisning
Page 65 and 66: Af udsagnene vurderer vi, at modell
Page 67 and 68: vi snakke om i morgen. Hvornår er
Page 69 and 70: - Indre Elev: „Under jordens over
Page 71 and 72: alle elever hele tiden vidste, hvem
Page 73 and 74: undervisningsforløb var blevet und
Page 75 and 76: overvejelser om, hvad der fungerede
Page 77 and 78: omkreds af, var nøje udvalgt, sål
Page 79 and 80: Læreren stilladserer I det aktuell
Page 81 and 82: Andreassens principper om undervisn
Page 83 and 84: ved at indgå som medpraktiker ogs
Page 85 and 86: Konklusion Projektets problemformul
Page 87 and 88: elever og læsevejleder fandt det s
Page 89 and 90: visningen, og i forhold til kommuni
Page 91 and 92: Vi tror netop på, at effektivitete
Page 93 and 94: Litteratur Andreassen, Rune (2008):
Page 95 and 96: Plauborg, Andersen og Bayer (2007):
Page 97 and 98: Undervisningsplan Måde: måden spr
Page 99 and 100: Mundtlighed: Eleverne i makkerpar s
Page 101 and 102: Eleverne kommer med forslag til, hv
Page 103 and 104:
Læreren introducer næste del af s
Page 105 and 106:
spørgsmålet • Hvad ved vi • H
Page 107 and 108:
Eleverne afprøver skemaet på en o
Page 109 and 110:
Læreren beder eleverne slå ordet
Page 111 and 112:
Læreren gennem går spørgeskemaet
Page 113 and 114:
Bilag 2: spørgeguide til fokusgrup
Page 115:
- udviKLinG aF LæsEForståELsE i F
show all

Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?