Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

60
er at forstå faget. I dette tilfælde tydeliggøres dette udsagn af
den rolle, sproget spiller for en kildekritisk vurdering af teksten
om Tutankhamon, og dette er læreren helt bevidst om. Læreren
havde dog en anden bekymring:
„… vi tog jo rigtig mange af dansktimerne for at få det
hele til at gå op. Åh jeg kommer bag ud i dansk… Indtil
læsevejlederen sagde: ”De kigger jo på udsagnsordene,
på hvordan bogen er bygget op og på genrerne…”
Læsevejlederen er her med til at bevidstgøre læreren om den
transferværdi, der ligger i at anvende metoder fra et fag i et andet
fag. Man kunne derfor forestille sig, at en implementering af
den australske genrepædagogik i alle fag kunne give den tid til
fordybelse, som mange lærere efterlyser. (Jf. også citatet s. 70).
delkomponenten sproglig ræsonneren -
metabevidsthed og strategier
De tre ovenstående afsnit har som hovedområde haft tre områder
i den læseforståelsesmodel, der var vores udgangspunkt (se s. 14),
nemlig ord- og begrebsforståelse (Vocabulary), viden om skriftsprog
og tekster (Literacy Knowledge), som kommer til udtryk i arbejdet
med tekststruktur, og sprogstruktur (Language Structures).
Under de to første hovedområder er arbejdet med sprogstrukturer
i form af sproglige mønstre i hverdagssproget og baggrundsviden
(Background Knowledge) beskrevet og diskuteret.
I projektet indgik arbejdet med metabevidsthed og læseforståel-
sesstrategier i forskellig grad, men ét projekt havde i matematik
i 6. klasse netop dette som afsæt for hele deres forløb. Deres
undersøgelsesspørgsmål lød:
”Hvordan kan en undervisning, som inddrager metabevidsthed
og strategier til at angribe tekststykker, i
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker