Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Udvikling af læseforståelse i fag
Ovenfor har vi redegjort for, hvordan faglærere har øget deres
bevidsthed om egen undervisning og den indflydelse, den har på
elevernes læring, og hvordan den interaktion og synergieffekt,
der opstår, når faglærer og læsevejleder samarbejder om udvikling
af læseforståelse i fag, har gavnet elevernes læring.
I dette kapitel sættes der fokus på, hvilke delkomponenter i læse-
forståelsen, der er blevet arbejdet med i projekterne, og hvordan
der er blevet undervist for at udvikle læseforståelse i fag.
Et af spørgsmålene i fokusgruppeinterviewene lød:
Drøft, hvordan I vurderer nødvendigheden af at arbejde
med læseforståelse i fag: Er det overhovedet nødvendigt?
Er det noget faglærerne umiddelbart selv tænker ind?
Et udsagn lyder:
„Jeg synes, at det har været en øjenåbner … det at der
har været fokus på faglig læsning, og at fagbøger altid
er bygget op på en anden måde end skønlitterære bøger.
At det er meget vigtigt at fokusere på fagbegreber og
knytte/linke til hverdagsbegreber. Det har jeg i hvert fald
haft stor glæde af at blive bevidstgjort om.”
Citatet er repræsentativt for flere udsagn, der fremhæver
nødvendigheden af at undervise i to af sprogforståelsens delkomponenter,
nemlig ord- og begrebsforståelse (Vocabulary
i Scarboroughs model) og viden om skriftsprog og tekster
i form af teksttypekendskab (Literacy Knowledge i Scarboroughs
model) i fagene. For at illustrere, hvordan der kan
undervises i disse to delkomponenter analyseres, diskuteres
og vurderes ord- og begrebsundervisning og kendskab
til den instruerende teksttype i matematik i en 2. klasse. I
eksemplet inddrages desuden en tredje af læseforståelsens
– udvikling af læseforståelse i fag 47