Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

styrkede det synspunkt, at et samarbejde, hvor faglærerens faglige
viden sættes i spil med læsevejlederens læsefaglige og sproglige
viden i et praksisforløb, giver resultater på elevernes læring.
Eleverne skulle lære om lufttryk, og for at forstå, hvad det går
ud på, skulle de foretage et forsøg. Et af målene for dagen var
derfor, at de skulle kunne læse og selv formulere en instruktion,
her en instruktion til, hvordan man fremstiller og bruger et
lufttermometer.
De tre roller blev fordelt, således at 2 elever skulle være dem, der
læste instruktionen og udførte forsøget ud fra en instruktion,
som en af de øvrige elever havde skrevet. De to elever blev derfor
sendt ud, mens læreren viste forsøget for resten af klassen. De
var instrueret om, at de skulle nedskrive, hvad læreren brugte til
forsøget, og hvad hun gjorde. For at sætte eleverne i stand til det,
‚tænkte læreren højt‘, mens hun udførte forsøget:
”… Jeg skal bruge de her to slanger, så skal jeg bruge en
samlemuffe til at samle dem med. En 5000 ml. kolbe og
en prop. Viser dem.
Jeg går i gang og bruger den ene slange. Jeg skal have
noget blåt vand i slangen, så jeg stikker den ende i det blå
vand og holder slangen op her. Så sætter jeg samlemuffen
på her, helt tæt…”
Derefter nedskrev eleverne instruktioner i grupper efter de
noter, de hver især havde taget. Nogle elever fandt selv ud af at
dele instruktionen op i to dele, sådan at de under overskriften
”Man skal bruge” havde noteret de materialer, der skulle bruges
til forsøget. I en gruppe blev de enige om, at dele den op i to
dele: ”Først hvad man skal bruge, og så hvad man skal gøre i
en slags kapitler”. I hverdagssprogets form en ret god opfattelse
af instruktionens struktur. Dog havde ingen på det tidspunkt
– udvikling af læseforståelse i fag 39