Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag
Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag
Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Læreren stilladserer<br />
I det aktuelle eksempel demonstrerede læreren på det elektroniske<br />
board, hvordan man skriver en instruerende tekst og giver<br />
eleverne to spørgsmål med underpunkter, <strong>som</strong> de derefter kan<br />
arbejde ud fra (jf. s. 54). I 7. klasse i biologi stilladserede læreren<br />
fx, hvordan man tager notater ved løbende selv at gøre det på det<br />
elektroniske board. I en 6.-klasse blev elevernes opmærk<strong>som</strong>hed<br />
stilladseret i forhold til matematikopgavers multimodale udtryk.<br />
De brugte et hjælpeark med ordene læsemester, opgavemester,<br />
tegnemester og spørgsmålsmester. Tanken var, at eleverne i firmandsgrupper<br />
hver især fik en <strong>af</strong> disse roller, og at dette støttede<br />
eleverne i at vurdere oplysningerne i de forskellige modaliteter,<br />
så de kunne udvikle metabevidsthed omkring løsning <strong>af</strong> problemregningsopgaver.<br />
Og i en anden 6. klasse benyttede læreren<br />
et procesnotat til problemregningsopgaver <strong>som</strong> stilladsering for<br />
samme.<br />
Varierede aktiviteter<br />
<strong>Læsevejlederen</strong> fremhæver i sine overvejelser, at undervisningen<br />
er meget varieret og består <strong>af</strong> fælles dialogisk gennemgang, gruppearbejde<br />
eller -samtaler ud fra CL strukturer, individuelt arbejde<br />
og ekstra opgaver. Også Hilbert Meyer pointerer metodemangfoldighed<br />
<strong>som</strong> kendetegnende for god undervisning (Meyer 2005:<br />
71). I begge tilfælde fremstår det dog mest <strong>som</strong> en god pædagogisk<br />
praksis. I Derewiankas model, hvor hun skelner mellem kommunikationsrelationen<br />
og kommunikationsmåden, nuanceres<br />
aktiviteterne imidlertid yderligere i forhold til deres betydning for<br />
<strong>læseforståelse</strong>n i <strong>fag</strong> ved den måde aktiviteterne er organiseret på.<br />
De er ikke bare varierede, men bevidst tilrettelagt, så de går fra<br />
handlinger med hverdagssproget <strong>som</strong> omdrejningspunkt over refleksion<br />
til opbygning <strong>af</strong> et <strong>fag</strong>sprog og en <strong>fag</strong>lig indsigt med henblik<br />
på at forstå <strong>fag</strong>tekster. Nogle <strong>af</strong> de aktiviteter <strong>som</strong> kan udledes<br />
<strong>af</strong> Derewiankas model i forhold til kommunikationsmåden er fx:<br />
ekskursion, feltøvelser, mundtlige og skriftlige beretninger, samtaler,<br />
klassificering, læsning og skrivning <strong>af</strong> <strong>fag</strong>tekster. I forhold til<br />
<strong>–</strong> <strong>udvikling</strong> <strong>af</strong> <strong>læseforståelse</strong> i <strong>fag</strong> 79