Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

88
Et andet forhold, der har vist sig gavnligt i projektet, er den
didaktiske tilgang til undervisningen. I oplægget blev der lagt
op til at arbejde ud fra den australske genrepædagogik, som
den kommer til udtryk hos fx Beverly Derewianka og Pauline
Gibbons. Lærerne planlagde i en model, der tog afsæt i genrepædagogikkens
tre omdrejningspunkter kommunikationsfeltet,
kommunikationsrelationen og kommunikationsmåden. Vi
ser det som en styrke, at denne struktur får den fagdidaktiske
vinkel til at træde tydeligt frem, fordi netop feltet - de faglige
mål og indholdet - styrer valget af de kommunikationsmåder og
kommunikationsrelationer, som bedst realiserer målene. Selv
om mange før projektstart gav udtryk for, at de fandt modellen
svær at planlægge i, fremhæves det eksplicit i fokusgruppeinterviewene,
at netop detaljeret planlægning, tydeligt formål og
mål med undervisningen, vekselvirkningen mellem læsning og
skrivning og afsæt i tesen Don‘t start with the text er væsentlige
tilgange til undervisning i læseforståelse. Alle er de forhold, der
indgår i Derewiankas model. Særlig opmærksomhed får lærerens
funktion som underviser dog. Her virker det som om, projektet
i høj grad har genereret en ny bevidsthed om underviserrollen.
Deltagerne fremhæver deres indsigt i, hvor vigtigt det er, at eleverne
ikke kun arbejder selv, men at læreren påtager sig rollen
som den, der styrer og tilrettelægger undervisningsaktiviteter,
der skaber mulighed for refleksion, er rollemodel, stilladserer
og sikrer, at elevernes læring forløber som en cyklisk proces,
hvor viden udvikles gennem varierede former for gentagelse
og gradvis udbygning af allerede opbygget viden. Deltagerne
fremhævede desuden, og deres praksis viste, at fokuserede og
varierede aktiviteter er nøglen til læring. Dette er helt i tråd med
intentionerne i Beverly Derewiankas udbyggede udgave af The
Teaching-Learning Cycle, som både vægter sprogets rolle i kommunikationsmåden
fra handling til refleksion ved i en bevidst
tilrettelagt og løbende vekselvirkning at inddrage fx ekskursioner,
feltøvelser, mundtlige og skriftlige beretninger, samtaler,
klassificering, læsning og skrivning af fagtekster m. m. i under-
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker