Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Elev B
„Hvad skal man bruge?
En snor og en lineal, og en ting man kan måle
Hvad skal man gøre?
Ben snoren runt om tingen og mål snore på lineaenl og så
kan du se vor lang tingen er.”
En analyse af elevtekst A og B viser, at de er godt på vej til at
skrive instruerende tekster, hvilket de to spørgsmål har hjulpet
eleverne til, fordi de netop støtter dem i af få øje på strukturen
i teksttypen. Begge har blik for, at der skal stå, hvad mange skal
bruge, men har endnu ikke fået øje på listeformen. Elev A bruger
sin viden fra dansk og skriver berettende i forhold til, hvad man
skal gøre fx „man tager … og så tager man … og så lægger man
…” Begge elever anvender en temporal forbinder og så, hvilket
tilkendegiver en rækkefølge, der jo også er kendetegnende for
instruktionen. Desuden kan fremhæves, at de begge har en begyndende
bevidsthed om brugen af imperativer. Elev A skriver
find, og elev B skriver bind og mål, men elev B benytter kun disse
i forbindelse med spørgsmålet om, hvad man skal gøre, og er måske
derfor lidt tættere på målet.
Læreren havde gjort et stort forarbejde og var som følge deraf
forundret over, at eleverne ikke i højere grad kunne honorere
kravene. Hun havde fx været rollemodel og på det elektroniske
board demonstreret teksttypen i reglerne til et dominospil og
en opskrift, hun havde sammen med klassen opstillet regler for
indholdet i en instruerende tekst og givet eleverne de to nævnte
spørgsmål. Hvorfor kunne eleverne så alligevel ikke skrive helt
korrekt i teksttypen?
På baggrund af den reflekterende samtale ud fra observations-
loggen kom faglæreren frem til, at hun med spørgsmålene nok
havde fået sat fokus på teksttypens struktur, men ikke på det
særlige sprog, der kendetegner teksttypen. Det var derfor na-
– udvikling af læseforståelse i fag 55