Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

28
Ordforrådet er centralt i det at lære et fag, men ud over ordforrå-
det er det lige så centralt at arbejde med teksttyper, teststruktur
og sproglige mønstre for at kunne lære faget. Eleven må finde ud
af, hvordan betydning udtrykkes i det pågældende fag. Se mere
herom i kapitlet om udvikling af læseforståelse s. 47.
Vi troede, vi talte samme sprog, når vi planlagde, men
undervisningen viste noget andet
En anden vinkel på det sproglige felts betydning er den kommunikation,
som foregår mellem faglæreren og læsevejlederen.
De er eksperter på hver deres sproglige felt og kan forledes til
at tro, at de tillægger ordene de samme betydninger. Projektet
her kastede lys på, at netop det samarbejde, hvor læsevejlederen
var med både i planlægningsfasen og under gennemførelsen af
undervisningen, gjorde at begge parter fandt ud af, at noget blev
misforstået under planlægningen, fordi de troede, at de forstod
det samme ved et begreb. En faglærer sagde:
”Vi troede vi talte samme sprog. Og så viste sig egentlig
lidt, at det gjorde vi ikke rigtig, da vi stod i den konkrete
undervisningssituation. Og det var spændende, fordi at
jeg troede, at vi forstod hinanden og var enige og brugte
den samme terminologi. Det gjorde vi bare ikke rigtig.
Og det satte jo nogle krav til, at vi skulle samarbejde på
en anden måde.”
Denne iagttagelse samt den som tidligere er nævnt, at observationen
var med til at afdække, at faglæreren rent faktisk gjorde
noget andet end det, hun troede, hun gjorde, kunne være en
del af forklaringen på, at læsevejlederen i en medpraktikerrolle
bedre er i stand til at medvirke til udvikling i praksis, end det
fx er tilfældet, når læreren sidder i en vejledningssamtale uden
forudgående observation. I denne vejledningssituation vil det
ikke nødvendigvis blive afdækket, hvis der er en misforståelse
med udgangspunkt i terminologi, og der vil ikke være en obser-
rapport: LæsevejLederen som medpraktiker