Indledende obligations - Syddansk Universitet

7.2 Generelt om konverterbare obligationer 103
lavere end den nominelle rente.
Da en option netop er en ret og ikke en pligt, vil værdien af konverteringsret-
ten aldrig være negativ. En konverterbar obligation vil derfor være billigere end en
tilsvarende inkonverterbar obligation, simpelthen fordi at ejeren af en konverterbar
obligation ikke kan være sikker p˚a at f˚a de planlagte ydelser. Som beskrevet ovenfor
er det endda s˚adan, at hvis l˚antageren vælger at konvertere, s˚a er det fordi “mar-
kedsrenten” er lav. Hvis obligationsejeren ønsker at reinvestere efter en konvertering
af hans obligation, s˚a m˚a det derfor ske til en relativt lav rente. Konverteringsretten
gør alts˚a obligationen mindre værdifuld.
Omvendt er det dyrere for l˚antageren at optage et konverterbart l˚an end et
tilsvarende inkonverterbart l˚an. Det er netop fordi, at kursen p˚a en konverterbar
obligation vil være lavere end kursen p˚a et tilsvarende inkonverterbart l˚an. Ved
optagelsen af l˚anet og dermed ved udstedelsen af obligationer skal l˚antageren derfor
udstede flere obligationer for at f˚a det samme provenu. Ydelserne og den effektive
rente er derfor højere p˚a et konverterbart l˚an end p˚a et tilsvarende inkonverterbart
l˚an. 5
B˚ade for udstederen og ejeren af en konverterbar obligation er det naturlig-
vis interessant at vide b˚ade, hvor meget konverteringsretten er værd, og i hvilke
situationer det er optimalt for udstederen at udnytte konverteringsretten. Idet kon-
verteringsretten som ovenfor beskrevet kan opfattes som en amerikansk option p˚a
en inkonverterbar obligation, synes problemet derfor at være at finde værdien af en
s˚adan option, samt en strategi for hvorn˚ar s˚adan en option bør exercises. Dette vil
naturligvis afhænge af den fremtidige renteudvikling. I litteraturen findes mange mo-
deller for renteudviklingen, der kan besvare disse spørgsm˚al, men da disse er ganske
komplicerede, vil vi ikke beskæftige os med dem i dette skrift. 6 Som vi skal se i næste
afsnit, er der en række forhold ved konverterbare danske realkreditobligationer, der
yderligere komplicerer analysen.
5 Under konverteringsbølgen i forbindelse med rentefaldet i midten af 1990’erne kunne man for-
nemme en del forargelse i den offentlige debat over de store gevinster, som mange husejere tog hjem
ved at konvertere deres realkreditl˚an. Man skal i denne sammenhæng ikke glemme, at husejerne
rent faktisk har betalt for retten til at konvertere deres l˚an.
6 Se f.eks. Hull (2000) og Munk (2000b).