Indledende obligations - Syddansk Universitet

24 Investering i obligationer
renterne var meget høje efter nutidens standard. Den grundliggende idé er, at den
underliggende restgæld og/eller ydelsen inflationskorrigeres. Dette giver en sikker-
hed for den reale værdi af de fremtidige ydelser, hvor traditionelle obligationer giver
bestemte nominelle ydelser. Indeksobligationerne skulle især anvendes til langsigtet
finansiering af almennyttigt boligbyggeri og erhvervsbyggeri, men er senere udvidet
til finansiering af landbrugsejendomme, skibsbyggeri og konstruktion af vedvarende
energianlæg. P˚a grund af de komplicerede l˚anekonstruktioner, skattemæssige forhold
og den senere lave og tilsyneladende stabile inflationsrate har indeksobligationerne
ikke fundet den store interesse blandt potentielle investorer. For en nærmere beskri-
velse af indeksobligationer henvises til Jensen (2005, Kap. 13).
I midten af 1990’erne introducerede Unibank de s˚akaldte CMO’er, hvilket st˚ar
for Collateralized Mortgage Obligation, p˚a det danske marked. Dette er obligatio-
ner, som er udstedt med sikkerhed i en pulje af realkreditobligationer. De samlede
betalinger fra denne pulje ligger til grund for betalingerne til CMO’erne. CMO’erne
inddeles i forskellige klasser (“trancher”), og der er bestemte regler for hvorledes
de samlede ydelser fra realkreditpuljen fordeles p˚a de forskellige klasser. F.eks. kan
der være forskel p˚a den nominelle rente, der anvendes ved beregning af de enkelte
klassers ydelser, s˚aledes at nogle investorer modtager en stor del af deres afkast i
form af en rentebetaling, mens andre investorer slet ingen rentebetaling f˚ar. Blandt
andet p˚a grund af forskelle i beskatningen af de enkelte investorers afkast kan en
s˚adan fordeling være fordelagtig. Der kan ogs˚a være forskel p˚a den m˚ade de enkelte
trancher p˚avirkes af konverteringer i den bagvedliggende pulje af realkreditobliga-
tioner. Der er i øjeblikket noteret et par CMO-serier p˚a Københavns Fondsbørs, men
omsætningen i disse obligationer er meget begrænset.
2.6 Særlige regler om udtrækning
Den ydelse, som udstederen skal betale til obligationsejerne best˚ar af renter og
afdrag. Afviklingen af udstederens samlede afdrag til obligationsejerne foreg˚ar i prin-
cippet ved at hver obligation f˚ar den del, der modsvarer deres andel af den totale
serie. Denne form for udbetaling af afdrag kaldes for matematisk udtrækning.
Ydelsen til den enkelte obligationsejer best˚ar derfor af udtrækning og en rentebeta-
ling. De nuværende rentekonventioner i.f.m. udtrækning blev indført d. 8. februar