Indledende obligations - Syddansk Universitet

2.6 Særlige regler om udtrækning 25
2001. 12
Et stykke tid før en termin, typisk 1–3 m˚aneder, bliver det publiceret, hvor
stor en andel af den samlede nominelle obligationsbeholdning, der bliver udtrukket.
For en given obligationsserie benævnes andelen til udtrækning som udtræknings-
procenten. Udtrækningsprocenten er defineret som det procentvise forhold mellem
beløbet, der udtrækkes, og den cirkulerende nominelle mængde, og officielt angi-
ves den altid med 10 decimaler. Hvis der kun er én termin tilbage, s˚a skal alle
obligationerne selvfølgelig indfries. Udtrækningsproceduren er derfor kun relevant
for annuitets- og serieobligationer med mere end én tilbageværende termin. Dagen,
hvor offentliggørelsen finder sted, kaldes for udtrækningstidspunktet eller pu-
bliceringsdagen. De obligationer, der indfries fuldt ud ved den kommende termin,
forsvinder fra handlen p˚a publiceringsdagen, hvorefter der udelukkende handles ob-
ligationer, som kun tildeles rentebetaling ved førstkommende termin. Dette medfører
naturligvis, at de obligationer, der handles p˚a et givet tidspunkt aldrig har f˚aet til-
delt udtrækning og derfor stadigvæk har samme nominelle værdi, som da de blev
udstedt. For at h˚andtere afregningen af udtrækningen er stykstørrelsen (den nomi-
nelle værdi) af én obligation sat til 1 øre. 13 Ejer man f.eks. 100 kr. nominel værdi af
en obligationsserie, betyder stykstørrelsen p˚a 1 øre, at man ejer 100 · 100 = 10000
stk. obligationer i den p˚agældende serie. I de følgende eksempler vil vi almindeligvis
antage en nominel beholdning p˚a 100 kr.
Den del af den terminslige ydelse, som kaldes rentebetaling, skal i princippet kom-
pensere l˚angiveren, dvs. obligationsejeren, for at have stillet restgælden til r˚adighed
for l˚antageren siden forrige terminstidspunkt. Har obligationen været handlet siden
forrige termin, er det imidlertid ikke den samme l˚angiver i hele terminsperioden. Al-
ligevel er det den person, som ejer obligationen p˚a terminstidspunktet, der f˚ar hele
rentebetalingen udbetalt. For at kompensere for dette skal køberen af en obligation
betale sælgeren en s˚akaldt vedhængende rente p˚a valørdagen. Den samlede pris
for en obligation er derfor summen af kursen og den vedhængende rente. Bemærk, at
man p˚a obligationsmarkedet regner med den s˚akaldte “faktisk/faktisk” konvention,
dvs. man bruger det faktiske antal kalenderdage i beregningerne. 14
12 Man kan læse mere om rentekonventionerne og ændringerne i Anker, Pedersen og Sortkjær
(2001).
13 S˚afremt obligationen er udstedt i euro, er stykstørrelsen 1 eurocent.
14 Tidligere var tidspunktet for retten til renten af historiske ˚arsager 30 dage før terminen. Man