Indledende obligations - Syddansk Universitet

4.8 Forklaringer p˚a rentestrukturens udseende 57
p˚a korte obligationer. Derfor foretrækker investorerne alt andet lige korte fremfor
lange obligationer, og de kræver en risikopræmie for at investere i lange fremfor
korte obligationer. Denne risikopræmie m˚a forventes at være voksende med obliga-
tionens løbetid. Den aktuelle rentestrukturkurve vil derfor ligge over kurven, der
viser de forventede fremtidige korte renter, og afstanden mellem de to kurver vil
vokse med løbetiden. Bemærk i øvrigt, at betegnelsen likviditet i denne sammen-
hæng ikke har den sædvanlige betydning. Lange obligationer kan være liges˚a likvide
som korte obligationer. “Løbetidspræferencehypotesen” ville være et bedre navn til
denne hypotese.
Ifølge markedssegmenteringshypotesen vil investorer typisk koncentrere sig
om obligationer med løbetider indenfor et vist interval, et løbetidssegment. 10 Dette
kan skyldes, at investorerne har forpligtelser med tilsvarende løbetider. For eksem-
pel ligger størstedelen af pensionskassernes og livsforsikringsselskabernes forpligtelser
langt ude i fremtiden, og for at mindske den samlede renterisiko – jfr. immuniserings-
strategien diskuteret i Kapitel 5 – vil disse markedsaktører derfor især investere i
lange obligationer. Af lignende grunde vil pengeinstitutter og Nationalbanken især
investere i korte obligationer.
Der kan derfor eksistere forskellige markedssegmenter, hvor der ikke behøver at
være nogen som helst sammenhæng mellem prisdannelsen i forskellige segmenter.
Priserne – og dermed renterne – i et givet segment bestemmes udelukkende af ud-
buddet af og efterspørgslen p˚a obligationer i det p˚agældende segment. Er markedet
meget segmenteret vil rentestrukturen derfor best˚a af en række uafhængige dele, og
man kan f.eks. ikke forvente en glat eller end ikke en kontinuert rentestruktur.
En mere realistisk version af denne hypotese er indeholdt i tanken om preferred
habitats, dvs. “foretrukne levesteder”. 11 M˚aske vil en given investor koncentrere sig
om obligationer med en bestemt løbetid, men han vil formodentlig være villig til at
flytte sig fra sit foretrukne segment, hvis han f˚ar en tilstrækkelig kompensation for
det i form af en højere rente. Derfor er de enkelte segmenter af rentestrukturen ikke
helt uafhængige af hinanden, og rentestrukturen m˚a forventes at være en glat og
kontinuert kurve.
10 Markedssegmenteringsideen blev foresl˚aet af Culbertson (1957).
11 Denne modifikation af markedssegmenteringshypotesen blev fremsat af Modigliani og Sutch
(1966).