Indledende obligations - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

110 Investering i obligationer skyldes først og fremmest den stejle rentestruktur, der var gældende p˚a markedet fra introduktionen af FlexL˚an i 1996 og frem til for˚aret 2000, hvorefter rentestrukturen er blevet næsten flad. I annoncer og brochurer om FlexL˚an har informationerne om de risici, der er forbundet med denne type l˚an, især umiddelbart efter introduktionen, været af begrænset omfang og sommetider endda misvisende. For en mere neutral og retvisende diskussion af fordele og ulemper ved FlexL˚an henvises til Jakobsen (1993a). 7.5 Afdragsfrie l˚an Ud over ovennævnte l˚anetyper har der i de senere ˚ar været mulighed for at op- tage s˚akaldte afdragsfrie l˚an. Muligheden for afdragsfrie l˚an er sket ved en tilføjelse til Realkreditloven. 18 Vi vil ikke g˚a i detaljer med afdragsfrie l˚an, men blot knytte nogle generelle kommentarer hertil. Disse l˚an har vist sig at være særdeles popu- lære. I henhold til Nationalbanken (2006) udgør afdragsfrie l˚an omkring 30% af realkreditinstitutternes udl˚an til husholdningerne. 19 En fyldestgørelse gennemgang af prisfastsættelse af afdragsfrie l˚an (og rentetil- pasningsl˚an) er ganske kompliceret, idet vi m˚a forudsætte, hvorledes l˚antagernes konverteringsadfærd og afdragsadfærd er. Endvidere er der i praksis mulighed for ganske stor variation i de mulige afdragsprofiler, som de forskellige finansieringsinsti- tutter tilbyder l˚antagerne. F.eks. har RealKredit Danmark tilbudt en “klippekort”- ordning for de afdragsfri perioder, mens Nykredits afdragsfrie l˚an hedder Pausel˚an. 20 Det vil være for omfattende at komme ind p˚a prisfastsættelse af fleksibiliteten af afdragsprofilen, men vi illustrer nogle effekter ved simple eksempler. Umiddelbart kan afdragsfrie l˚an lyde som det rene slaraffenland. F.eks. kan man ved diverse finansieringsforslag til køb af bolig hos ejendomsmæglere ofte se, hvor “billigt” det er at købe et hus med et afdragsfrit l˚an, der i øvrigt kan være et ren- tetilpasningsl˚an. Et “billigt” l˚an skal her forst˚as p˚a den m˚ade, at den ydelse, som 18 Realkreditloven kan ses p˚a http://www.retsinfo.dk. Muligheden for afdragsfrie l˚an har eksi- steret siden oktober 2003 ved en ændring i lovens §4. Yderligere information om afdragsfrie l˚an kan ses i f.eks. Jensen (2005). 19 Nationalbanken (2006) kan hentes fra http://www.nationalbanken.dk under publikationer. 20 S˚avel FlexL˚an som Pausel˚an er registrerede varemærker. For realkreditinstitutter se eksempelvis www.rd.dk, www.nykredit.dk, eller www.totalkredit.dk.
7.5 Afdragsfrie l˚an 111 en l˚antager betaler, kan være meget lav i eksempelvis begyndelsen af l˚anets løbetid. Det er imidlertid vigtigt at huske p˚a, at det finansielle marked prisfastsætter en betalingsrække under hensyntagen til de risici, der m˚atte være forbundet med beta- lingerne. I ovennævnte tilfælde med et boligkøb indebærer dette, at det fornuftige sammenligningsgrundlag er husets kontantpris. Der kan naturligvis være en række fornuftige grunde til, at en investor (huskøber) bør overveje et l˚an med mulighed for en afdragsfri periode. Et oplagt eksempel er indkomstudjævning. Er man f.eks. netop blevet færdiguddannet som kandidat med særdeles gode jobmuligheder, kan det være fornuftigt at forbruge mere, end ens nuværende løn berettiger til. Afdragsfrihed kan ogs˚a benyttes til nedsparing i en bolig. Dette kan være aktuelt for pensionister uden store løbende indtægter. For s˚adanne typer af investorer kan det være ønskeligt at forbruge af en eventuel friværdi i boligen uden at skulle fraflytte denne. Eksempel 7.2 En netop færdiguddannet cand.merc. i finansiering har f˚aet arbejde i København og overvejer derfor at flytte til hovedstaden. Kandidaten har f˚aet tilbudt en mindre to-værelses lejligheden i centrum, der kun koster 2,5 mio. kr. (Til denne uhørt lave pris er lejligheden naturligvis med bad i g˚arden). Eftersom kandidaten er uddannet fra et velrennomeret universitet tilbydes en startløn p˚a 30.000 kr./md. Efter f˚a ˚ar regner kandidaten med at tjene mindst 35.000 kr./md. Til finansiering af boligkøbet overvejer kandidaten at dække 80% med enten et annuitetsl˚an eller et afdragsfrit l˚an, hvor der ikke afdrages de første 10 ˚ar. Begge l˚an er fastforrentede og løber over 30 ˚ar, har kvart˚arlige terminer og en ˚arlig nominel rente p˚a 5%. For illustrationens skyld antager vi, at der ikke er skat eller øvrige omkostninger, og at den risikofrie ˚arlige rente er y4(t) = 5% med kvartalsvise rentetilskrivninger. Annuitetsl˚anets kvartalsvise ydelser beregnes til Y ann j = 2.000.000 α−1 120 |1,25% = 32.266,99kr, j = 1,... ,120. Vi simplificerer det afdragsfrie l˚an til at være et 10-˚arigt st˚aende l˚an, der erstattes af et 20-˚arigt annuitetsl˚an. De kvartalsvise ydelser bliver s˚aledes 21 Y st˚a j = 0,06 2.000.000 = 25.000,00kr., j = 1,... ,40, 4 21 Bemærk at l˚anenes rente er lig med diskonteringsrenten, og at konstruktionen sikrer, at det st˚aende l˚ans hovedstol netop finansieres vha. annuitetsl˚anet, hvis første ydelse forfalder i den 41. termin.
Page 1:
Indledende obligations- og rentestr
Page 4 and 5:
4 Investering i obligationer 4.2 In
Page 7:
Forord Ændringerne i denne udgave
Page 10 and 11:
10 Investering i obligationer karak
Page 12 and 13:
12 Investering i obligationer Termi
Page 14 and 15:
14 Investering i obligationer 1.2.3
Page 17 and 18:
Kapitel 2 Det danske pengemarked og
Page 19 and 20:
2.2 Det danske obligationsmarked 19
Page 21 and 22:
2.4 Danske realkreditobligationer 2
Page 23 and 24:
2.5 Øvrige obligationer p˚a det d
Page 25 and 26:
2.6 Særlige regler om udtrækning
Page 27 and 28:
2.6 Særlige regler om udtrækning
Page 29 and 30:
Kapitel 3 Kurs og effektiv rente 3.
Page 31 and 32:
3.2 Kurs og effektiv rente p˚a sta
Page 33 and 34:
3.2 Kurs og effektiv rente p˚a sta
Page 35 and 36:
3.3 Beregning af effektiv rente 35
Page 37 and 38:
Kapitel 4 Rentestruktur, diskonteri
Page 39 and 40:
4.2 Ingen-arbitrage princippet 39 h
Page 41 and 42:
4.3 Diskonteringsfaktorer og nulkup
Page 43 and 44:
4.4 Nulkuponrenter og forwardrenter
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
4.7 Bestemmelse af rentestrukturen
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
4.8 Forklaringer p˚a rentestruktur
Page 57 and 58:
4.8 Forklaringer p˚a rentestruktur
Page 59: 4.9 Variabelt forrentede obligation
Page 62 and 63: 62 Investering i obligationer ger a
Page 64 and 65: 64 Investering i obligationer gange
Page 66 and 67: 66 Investering i obligationer rente
Page 68 and 69: 68 Investering i obligationer 1998
Page 70 and 71: 70 Investering i obligationer rente
Page 72 and 73: 72 Investering i obligationer Dette
Page 74 and 75: 74 Investering i obligationer Termi
Page 76 and 77: 76 Investering i obligationer hvilk
Page 78 and 79: 78 Investering i obligationer ikke
Page 80 and 81: 80 Investering i obligationer af fo
Page 82 and 83: 82 Investering i obligationer 5.7 F
Page 84 and 85: 84 Investering i obligationer Forud
Page 86 and 87: 86 Investering i obligationer Ny ko
Page 88 and 89: 88 Investering i obligationer dog s
Page 90 and 91: 90 Investering i obligationer 6.2 P
Page 92 and 93: 92 Investering i obligationer ændr
Page 94 and 95: 94 Investering i obligationer kr. O
Page 96 and 97: 96 Investering i obligationer dvs.
Page 98 and 99: 98 Investering i obligationer Termi
Page 100 and 101: 100 Investering i obligationer og y
Page 102 and 103: 102 Investering i obligationer ret
Page 104 and 105: 104 Investering i obligationer 7.3
Page 106 and 107: 106 Investering i obligationer at b
Page 108 and 109: 108 Investering i obligationer teri
Page 112 and 113: 112 Investering i obligationer for
Page 115 and 116: Løsninger til test-dig-selv Kapite
Page 117: Test-dig-selv 117 (f) Alle obligati
Page 120 and 121: 120 Investering i obligationer (c)
Page 122 and 123: 122 Investering i obligationer (d)
Page 124 and 125: 124 Investering i obligationer (a)
Page 126 and 127: 126 Investering i obligationer Navn
Page 129 and 130: Litteratur Anderson, N., F. Breedon
Page 131 and 132: Litteratur 131 Jørgensen, P. L. og
Page 133: Indeks arbitrage princippet om frav
show all

Indledende obligations - Syddansk Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?