Indledende obligations - Syddansk Universitet
Indledende obligations - Syddansk Universitet
Indledende obligations - Syddansk Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.7 Bestemmelse af rentestrukturen p˚a baggrund af observerede <strong>obligations</strong>priser53<br />
Er den første løsning korrekt, skulle prisen p˚a serieobligationen være<br />
(4.26) 58 · 0.9091 + 54 · 0.8139 ≈ 96.68,<br />
hvilket den imidlertid ikke er. Derfor er serieobligationen forkert prisfastsat i forhold<br />
til de to st˚aende obligation. Mere præcist er serieobligationen for dyr i forhold til de<br />
st˚aende obligationer. Vi kan udnytte dette ved at sælge serieobligationen og købe<br />
en portefølje af de st˚aende obligationer, der giver de samme fremtidige ydelser som<br />
serieobligationen. En s˚adan portefølje siges at replikere eller duplikere serieobliga-<br />
tionen.<br />
Lad os se p˚a hvorledes en replikerende portefølje kan konstrueres. Vi ved, at<br />
serieobligationen er ækvivalent med en portefølje best˚aende af 58 et-˚arige og 54 to-<br />
˚arige nulkuponobligationer, alle med en hovedstol p˚a 1 kr. I Eksempel 4.3 fandt<br />
vi, at den et-˚arige nulkuponobligation er ækvivalent med 1/110 enheder af den et-<br />
˚arige nulkuponobligation, og at den to-˚arige nulkuponobligation er ækvivalent med<br />
en portefølje best˚aende af −5/(105 · 110) enheder af den et-˚arige st˚aende obligation<br />
og 1/105 enheder af den to-˚arige st˚aende obligation. Derfor er serieobligationen<br />
ækvivalent med en portefølje best˚aende af<br />
58 · 1 5<br />
− 54 · ≈ 0.5039<br />
110 105 · 110<br />
enheder af den et-˚arige st˚aende obligation og<br />
54 · 1<br />
≈ 0.5143<br />
105<br />
enheder af den to-˚arige st˚aende obligation. Denne portefølje vil netop give 58 kr. om<br />
et ˚ar og 54 kr. om to ˚ar. Prisen p˚a porteføljen er<br />
hvilket netop er prisen fundet i (4.26).<br />
0.5039 · 100 + 0.5143 · 90 ≈ 96.68,<br />
De danske statsobligationer har – i modsætning til f.eks. amerikanske statsob-<br />
ligationer (de s˚akaldte Treasury bills, notes og bonds) – mange forskellige termins-<br />
tidspunkter. Ligningssystemet (4.23) vil da have færre ligninger M end antallet af<br />
ubekendte N. I s˚a fald er der mange løsninger til ligningssystemet, dvs. mange sæt<br />
af diskonteringsfaktorer vil være konsistente med de givne <strong>obligations</strong>priser.