Indledende obligations - Syddansk Universitet

2.5 Øvrige obligationer p˚a det danske marked 23
2.5 Øvrige obligationer p˚a det danske marked
Udover obligationer udstedt af den danske stat og realkreditinstitutterne er der
p˚a Københavns Fondsbørs noteret obligationer udstedt af andre kreditinstitutter
(Kommunekredit, Danmarks Skibskreditfond) og af en del internationale organisa-
tioner, samt den svenske og den finske stat. Enkelte af de sidstnævnte obligatio-
ner er noteret i udenlandsk valuta. I modsætning til andre lande (f.eks. USA) er
det i Danmark (endnu) ikke særligt almindeligt, at erhvervsvirksomheder udsteder
obligationer, men der er dog enkelte undtagelser. S˚aledes har virksomheder som
Øresundskonsortiet, Storebæltsforbindelsen, Hypotekbanken, FIH (Finansieringsin-
stituttet for Industri og H˚andværk) f˚aet optaget erhvervsobligationer til notering p˚a
Fondsbørsen. Enkelte banker har ogs˚a udstedt erhvervsobligationer for at f˚a supple-
rende ansvarlig indskudskapital.
Erhvervsobligationer afvikles typisk som et st˚aende l˚an, men der er ofte knyttet
særlige bestemmelser til disse l˚an. 9 Bemærk desuden, at man ved erhvervsobliga-
tioner skal tage højde for muligheden for at den udstedende virksomhed ikke er i
stand til at betale de aftalte afdrag. Der er alts˚a en konkursrisiko ved at investere
i s˚adanne obligationer. 10
Der er ogs˚a virksomheder (aktuelt er det TKD og en række banker), som har ud-
stedt s˚akaldte konvertible obligationer, hvilket er obligationer, hvor obligations-
ejeren efter nærmere regler kan ombytte obligationen med et antal aktier i den
udstedende virksomhed. 11
En anden type af obligationer, som ikke falder ind under de tre standardtyper,
er de s˚akaldte indeksobligationer. De blev indført i 1982, hvor b˚ade inflationen og
9 For eksempel har Den Danske Bank udstedt obligationer, hvor ydelserne afhænger af udviklingen
i det amerikanske S&P500 aktieindeks!
10 Der er naturligvis ogs˚a en teoretisk risiko for, at den danske stat g˚ar konkurs, men n˚ar en
stat f˚ar betydelige økonomiske vanskeligheder, kan den trykke flere penge. Risikoen for at ejere af
statsobligationer ikke f˚ar de aftalte ydelser kan s˚aledes negligeres. Bemærk, dog at den reale værdi
af de fremtidige ydelser vil falde, hvis staten øger pengemængden for at kunne betale afdrag p˚a
gælden.
11 Bemærk forskellen mellem konverterbare obligationer og konvertible obligationer. Sprogbrugen
i diverse avisers kurslister og mange andre steder er dog ikke helt i overensstemmelse med denne
sondring. S˚aledes kaldes konverterbare obligationer (f.eks. realkreditobligationer) ofte for konvertible
obligationer.