Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Planter
Det anslås at omkring 400 arter af højere planter er fundet i området gennem tiden.
Smør- og Fedtmosen er de vigtigste botaniske lokaliteter i Hjortespringkilen. På grund af
forekomsten af vinget perikon, lav ranunkel og hjertegræs blev moserne ved en floristisk analyse i
1979-80 karakteriseret som overgangsrigkær (Thomsen 1980). I området som helhed blev der i
1979-80 fundet i alt 196 arter, hvoraf de 82 arter er repræsentanter for fugtigbundssamfundene. Af
specielle og sjældne arter kan nævnes: sump-hullæbe, krebseklo, almindelig blærerod og
forskelligbladet tidsel. I de muldrige skovområder kan man finde den fredede orkidé ægbladet
fliglæbe, som ofte vil kunne ses i store bestande, da den kan formere sig ved rodskudsdannelse.
Naturforholdene i nogle af søerne i Smør- og Fedtmosen blev undersøgt i 2007 i forbindelse med
udarbejdelsen af Orbicons rapport om Gladsaxe Kommunes vandområder. I to søer i den centrale
del af Fedtmosen blev der fundet liden blærerod, som er sjælden vandplante i det østlige Danmark.
Planten vokser i nærigsfattigt, klart vand. De sjældne planter, almindelig blærerod og kærmysse,
blev observeret i flere søer i Smørmosen. Almindelig blærerod blev fundet i fire søer i den centrale
del af mosen. Planten vokser gerne i tørvegrave med klart, næringsrigt vand. Kærmysse findes i
seks søer i Smørmosens nordlige og centrale del. Den vokser på næringsfattig tørvebund og kan
danne hængesæk ved søbredderne.
Gladsaxe og Herlev Kommune har foretaget floraregistreringer i området i 2008 og 2009.
Oplysningerne er tilgængelige på Miljøportalen.
Der findes ikke en fuldstændig floraliste for alle dele af området. I Amphi Consults florarapport fra
1999 kan man finde en floraliste, der medtager planter fra de tilgængelige skov- og vådområder.
Gul bartsie som tidligere var anset for forsvundet fra landet blev i 1999 af Dansk Botanisk Forening
blev kåret som "årets fund" på Sjælland. Arten tolkes at have fået en midlertidig opblomstring som
følge af nedgravning af højspændingsledninger gennem området. Gul bartsie voksede i et temporært
vådområde nord for Klausdal, muligvis det eneste sted i Danmark. Nu er dens levested igen vokset
til med tagrør, pil o.l. I 1999 var der 350 individer, i 2003 var der 13 individer og i 2004 var der 5
individer. Gul bartsie er en indslæbt art og derfor ikke vurderet på den danske rødliste.
Dele af Smør og Fedtmosen har gennem længere tid henligget som forladte private haver. Med
tiden har den oprindelige mose vegetation generobret haverne. Enkelte haveplanter har dog haft
evnen til ikke blot at overleve men også at sprede sig ud i andre dele af det fredede område på
bekostning af de oprindelige arter. Disse planter kaldes med en fællesbetegnelse for invasive arter.
Blandt de mest aggressive invasive arter der forekommer i Smør og Fedtmosen er kæmpebjørneklo,
sildig gyldenris, canadisk gyldenris, kæmpepileurt og japanpileurt. Flere af disse arter
har samme slægtsnavn som oprindelige danske plantearter. Derfor skal det for god ordens skyld
nævnes, at når bjørneklo, gyldenris og pileurt omtales i den resterende del af denne plejeplan
hentydes der kun til de invasive arter under disse slægtsnavne.
Svampe
Foreningen til Svampekundskabens fremme oplyser, at der de seneste år er fundet mere end 150
svampearter i området, bl.a. flere arter som er tilknyttet gamle træstammer. Således er der fundet
vellugtende læderporesvamp (rødlistet art) og svovlporesvamp på gråpil, stor krystalporesvamp og
blegblå kødporesvamp på ask, poppelporesvamp og tømmer-korkhat på seljepil, birkespejlporesvamp
på birk og elle-spejlporesvamp på rød-el. Desuden er der på mosens mange gamle
26