27.07.2013 Views

Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Vegetationsforandringer<br />

Moserne har forandret sig en del i løbet af de sidste ca. 50 år.<br />

Plantesamfundenes naturlige udvikling:<br />

sø rørsump kratmose skovmose skov på tør bund overdrev<br />

Søerne i moseområderne stammer alle fra tidligere tørvegravning i området. Nogle søer er ved en<br />

ophobning af organisk materiale omdannet til rørsump. Når ophobningen bliver så stor at bunden<br />

hæves helt op til vandoverfladen, vil der udvikles mose i området. Det første mosestadie vil være<br />

dyndengen, der ved tilgroning vil udvikles til kratmose med kærplanter, mindre træer og buske, som<br />

pil. Når højere træer som birk, el og ask etablerer sig bliver kratmoserne til skovmose. Skovmosen<br />

kan udvikle sig til tørre skovområder ved sænkning af vandspejlet, som følge af træernes høje<br />

vandforbrug, afvanding eller mindsket vandtilførsel. Overdrevene i området er skabt ved græsning<br />

og hø-slet og vil naturligt udvikle sig mod skovområder, hvis ikke de vedligeholdes ved fortsat<br />

græsning, høslet og træudtynding.<br />

De åbne vandområder er moderat tilgroet med tagrør, men er udvidet grundet større oprensning af<br />

Smørmosens sydlige del. Rørsumpene er især domineret af gråpil, skovmosen er ofte afløst af tørre<br />

skove med el og ask, og overdrevene trues af stor nælde, gyldenris, skvalderkål, hindbær, kæmpebjørneklo<br />

og bævreasp. Der ses også lokale forekomster af japansk pileurt.<br />

I de indre dele af Smørmosen findes partier, der lever op til kriterierne for den prioriterede habitatnaturtype:<br />

Skovbevokset tørvemose.<br />

Nogle områder i Fedtmosen er i dag så tilgroede, at man ikke længere har fornemmelsen af at<br />

færdes i et vådområde. Når vegetationen er høj, uigennemtrængelig og skyggende, vil de fleste<br />

typiske kærplanter ikke længere blomstre eller forsvinde helt. Dyndengsamfundene er næsten helt<br />

forsvundet, og vegetationen er blevet mere artsfattig og domineres af nogle få næringskrævende<br />

arter.<br />

Tilgroningen af åbne arealer med pilekrat eller skov er et led i den naturlige succession i området.<br />

Udefrakommende påvirkninger, som tilledning af forurenet overfladevand, øget deposition af især<br />

kvælstof fra atmosfæren og vandstandssænkning, har dog fremskyndet tilgroningsprocessen.<br />

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!