Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Konklusion
Det er klart forvaltningens indtryk at HELP bruges aktivt på Gl.Hjortespring skole. Lærere og
pædagoger øver sig i modellen ved at bruge tovholderne og deltage i HELPcaféerne. Det virker
som om, de har fundet god mening i modellen og har et ønske om at indlejre den som en del af
den fælles retorik på skolen. Ledelsen har været aktiv i denne proces, og Gl. Hjortespring skole er
rigtig godt på vej til at have implementeret HELPmodellen.
Udvikling af elevers personlige, faglige og sociale kompetencer
Gl. Hjortespring skole har i løbet af skoleåret 2009/2010 indført et nyt fokusområde kaldet
socialfag.
De interviewede beskriver, at de når de tilrettelægger undervisningen tager udgangspunkt i de
trinmål der er lavet for Socialfag. Der laves typisk en generel plan for skoleåret og en individuel
plan for den enkelte elev. I A-afdelingen er det pædagogerne der tager sig af
socialfagsundervisningen. I de større klasser er socialfag ikke et særskilt fag, men lægges ind som
en del af undervisningen. F.eks. fokuseres meget på venskabsklasser, for at skabe relationer på
tværs af klasser og grupper, eller der fokuseres på hvordan eleverne kan støttes i deres praktik og
fritidsjob, således at de bliver bedre rustet til at klare sig i deres videre uddannelses/arbejdsforløb.
De har også etableret en slags mentorklasser, hvor de ældre elever hjælper de yngre.
De interviewede fortæller dog også, at socialfag i en eller anden udstrækning er med i alt slags
undervisning, for ellers kan den faglige undervisning slet ikke foregå. Socialfag er derfor ikke nyt
for dem, men organiseringen og det strukturelle omkring faget er nyt.
De materialer der bruges i socialfag afleveres til socialfagsudvalget, og så lægges de på intranettet,
således at andre kan få inspiration.
De interviewede fortæller også, at fagudvalgene på det seneste er blevet opkvalificeret, således at
de nu fungerer som inspirationsfora og diskussionsfora om at kvalificere materialevalget. De
interviewede pointerer dog, at det faglige aldrig står alene. Det bringes altid i spil med socialfag.
Skolen har i skoleåret 2009/2010 etableret et udskolingshus, hvor eleverne i de ældste klasser er
samlet. De interviewede oplever, at der er etableret et godt udskolingsmiljø og at eleverne ”vokser”
ved det. Desuden oplever de mere ro i de områder, hvor de ældste elever tidligere havde
klasseværelse.
De interviewede fortæller, at de har flere gode erfaringer med holddeling. På mellemtrinnet er lagt
et bånd ind i skemaet, hvor der er holddeling på tværs af 5., 6. og 7. klasserne. Derudover vurderer
de om en elev i bestemte fag kan have gavn af enten at være sammen med nogle yngre elever eller
nogle ældre elever. Det er de interviewedes opfattelse, at eleverne er glade for forløbene, og at det
gavner dem fagligt, men også at det er hårdt for dem, fordi de er rystet ud af deres vante rammer.
Derfor etablerer lærerne også flere forløb, hvor eleverne kan fordybe sig i et fagligt fokusområde i
længere tid af gangen. Lærerne er ligeledes opmærksomme på, at eleverne ofte skal have tingene
ind på mange forskellige måder. Den ene dag skal det fortælles, den næste dag danses, hoppes
eller spilles. En lærer beskriver, at: ”Det handler om at bevidstgøre eleverne om hvad de kan i stedet for
hvad de ikke kan, for det de ikke kan, det får de at vide alle mulige andre steder fra.” Derfor har hun også et
stort fokus på evaluering og synliggøre, hvilke mål der er nået.
69