Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
mangler dog at blive bredt ud til resten af personalet, ligesom der mangler synlighed omkring,
hvem der er tovholder, hvordan de skal bruges osv.
Undervisningsdifferentiering
De interviewede definerer undervisningsdifferentiering som ”At undervisningen er tilrettelagt, så
hver elev udfordres optimalt fagligt og socialt”. Dette ser de interviewede som en stor udfordring, og
fortæller at det langt fra er hver time, hvor de kan sige, at det lykkes optimalt.
De interviewede fortæller, at det kræver et enormt kendskab til klassen for at kunne
undervisningsdifferentiere optimalt. Det kræver derfor, at man har haft klassen længe og kender
til elevernes både faglige og sociale sider. Derudover kræver det ansvarlighed fra elevernes side,
at kunne arbejde selvstændigt i eget tempo uden at der er en fælles retning for hele klassen.
De interviewede fortæller dog at de gør meget brug at de fagsystemer, der understøtter
undervisning i forskellige niveauer. F.eks. er der indkøbt matematiksystemet Format til hele
indskolingen, som lægger op til at eleverne vælger sig ind på værksteder i 3 forskellige niveauer.
De interviewede bruger også systemet til at øge kendskabet til eleverne, og finde ud af hvem der
kan tage ansvar for sig selv, og hvem der skal støttes.
De interviewede reflekterer dog også over, at de nok undervisningsdifferentierer mere end de
umiddelbart er klar over. De beskriver, at når de i en undervisningstime bliver opmærksom på
nogle elever der keder sig, så får de nogle ekstra opgaver, eller nogle får et mål om f.eks. at læse
mere end andre.
På skolen er der tradition for et læsebånd, hvor eleverne mødes 3 kvarter hver dag i 7-8 uger og
læser eller laver grammatiske øvelser. Eleverne er inddelt i niveauer. De interviewede har gjort sig
tanker om, at et tilsvarende bånd kunne etableres i matematik.
Den interviewede pædagog fortæller, at hun ofte bliver inddraget i tilrettelæggelsen af
undervisning og er med i holddannelsesforløb. Pædagogen er ofte den der skaber holdene, fordi
hun har et stort kendskab til elevernes sociale sider. Dog fortæller de interviewede lærere, at der
er store forskelle i hvordan pædagogerne bruges.
Det virker som om der er rigtig gode erfaringer med brug af evalueringer på Lindehøjskolen. En
lærer fortæller, at hun i en 7. Klasse er begyndt at lade eleverne selv stå for evalueringerne. Hver
gang et nyt fagligt forløb går i gang gennemgår hun målene for forløbet. Herefter udpeger hun en
elev i hver gruppe til at være ansvarlig for evalueringen, som eleven selv bestemmer hvordan skal
udformes. Læreren fortæller at elever i starten skulle opdrages til at lave evalueringerne, men nu
er niveauet så højt, at læreren kan bruge resultaterne til noget, og eleverne synes det er sjovt.
De interviewede fortæller, at de ikke har nogen samtaler med ledelsen omkring
undervisningsdifferentiering. Ligeledes er det heller ikke et emne på team- eller afdelingsmøder.
De vurderer selv, at de har behov for sparring omkring undervisningsdifferentiering.
Konklusion
Det er forvaltningens vurdering, at undervisningsdifferentiering ikke er sat højt på dagsordenen
på Lindehøjskolen. Lærerne undervisningsdifferentierer i den daglige undervisning, men har ikke
tydelige principper eller metoder for det, og de lader sig begrænse af, at det er svært
133