Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.5 – Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af, hvordan skolen gennem
året har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP
De interviewede oplever, at det har været svært at komme i gang med at bruge HELPmetoden. De
fortæller, at flere lærere har givet udtryk for, at de ikke ved hvad de skal bruge HELP til, og at de
slet ikke tænker HELP ind i dagligdagen, hvor de har travlt med alt muligt andet. Dette medfører,
at tovholderne ikke bruges i det omfang de gerne vil. Flere af de interviewede fortæller også, at de
har mødt udtrykket:”Nå, er det bare det, det gør vi jo hele tiden” hos lærerne, og dermed ikke får
øjnene op for, at HELP er et godt redskab.
De interviewede oplever, at der er forskel på, hvor meget HELP bruges i de forskellige team. Flere
af de interviewede har gode erfaringer med brug af HELP i deres team.
I indskolingen har lærere og pædagoger lagt nogle strategier for, hvordan det fremtidige arbejde
med HELP skal være. De har bl.a. aftalt, at man ikke står for en HELPseance på sit eget spor, men
blander sig, således at der kan komme friske øjne på problemstillingen.
De interviewede giver udtryk for, at den uddannelse de har fået i HELP har været meget teoretisk,
og at de derfor har svært ved at se den praktiske brugbarhed af modellen. De ønsker sig flere
øvegange, og at tovholderne er mere synlige.
De interviewede er dog glade for den forkortede analysemodel der er udarbejdet. De beskriver, at
den er lettere at gå til, og måske kan give flere lærere og pædagoger mod på at bruge den.
De interviewede har erfaringer med at benytte HELPmetoden i forskellige former, der er tilpasset
den enkelte situation. En lærer fortæller, at hun har gode erfaring med at bruge HELP som en
dialogform, hvor alle i teamet kan byde ind, og hvor analysemodellen ikke følges slavisk. Andre
har erfaringer med, at det er godt med en fast model, så man ikke ”ryger ud af en tangent.” Der er
også en lærer, der har erfaringer med at bruge HELP-modellen til en skolehjemsamtale. Her
oplevede lærerne en helt anden dialog med forældrene og et større engagement fra forældrenes
side, fordi de ikke oplevede at læreren ”pegede fingre af den”.
Generelt udtrykker de interviewede dog, at de er usikre på, i hvilke situationer HELP kan
anvendes. Det er ikke de interviewedes opfattelse, at modellen bruges ofte, men de har alligevel en
fornemmelse af, at fokus er blevet et andet på skolen. De er dog enige om, at der er lang vej igen,
før HELP er indlejret som fælles metode på Lindehøjskolen.
De interviewede beskriver, at ledelsen er gode til at bakke op om HELP, men en lærer udtrykker
dog, at implementeringen ikke har været så tydelig. Hun udtrykker bl.a. tvivl om hvem der er
tovholder i hendes afdeling.
Konklusion
Det er forvaltningens vurdering, at HELP endnu ikke er udbredt som fælles metode blandt lærere
og pædagoger på Lindehøjskolen. Der er mange gode initiativer på vej, særligt i indskolingen,
hvor lærere og pædagoger har flere gode erfaringer med brugen af HELP. Disse erfaringer
132