Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

piletræer fundet almindelig ildporesvamp og enkelte forekomster af pile-ildporesvamp og forårs-
stilkporesvamp. Desuden har kommunerne kendskab til Svovlporesvamp på hvidpil.
Smør- og Fedtmosen omfatter følgende varierede plantesamfund:
• Søer i det fredede område findes både med åbent vandspejl og undervandsvegetation og som
brunvandede søer. Nogle af søerne er dødishuller mens andre er opstået som fælge af
tørvegravning eller som vandfyldte lavninger i det åbne land. Søerne varierer i surhedsgrad og
næringsindhold. Mange søer er domineret af liden andemad, stor andemad, kors-andemad,
vand-pileurt, butbladet vandaks, svømmende vandaks, hvid åkande, gul åkande og frøbid. I
enkelte søer ses vandrøllike og tornfrøet hornblad, alm. blærerod, liden blærerod og den
akvatiske levermos flydende stjernestøv.
Rørsumpe der tidligere var domineret af tagrør, bredbladet dunhammer, søkogleaks, kærsvovlrod,
lådden dueurt og bredbladet mærke. I dag dominerer tagrør og bredbladet og
smalbladet dunhammer i rørsumpene. Der findes også sø-kogleaks, manna-sødgræs, kærmangeløv,
dynd-padderok, bittersød natskygge, kærmysse, sværtevæld, kryb-hvene, dusk
fredløs, almindelig fredløs, gul iris, lodden dueurt, grenet pindsvineknop, kragefod, vejbredskeblad,
lyse-siv, glanskapslet siv, kær-svovlrod, vand-skræppe, kær-snerre, vandnavle, kærfladstjerne,
langbladet vandranunkel og flere star-arter.
Kratmose med f.eks. vorte-birk, rød-el, grå pil, femhannet pil, eng-rørhvene, alm. fredløs,
bittersød natskygge og alm. mjødurt. Store dele af Fedtmosen og i den østlige del af
Smørmosen domineres af birk og pil, og med tørvemos (sphagnum squrrosum), dusk-fredløs og
smalbladet mangeløv i bunden. En del af søerne i området er omgivet af sumpskov med elle-
og asketræer, som er en EF-prioriteret naturtype.
Sur, næringsfattig skovmose (skovbevokset tørvemose) der i 1979 havde planter som vortebirk,
tørst, kragefod, blåtop, mosebølle, tranebær og hedelyng. Sur skovmose kan på nuværende
tidspunkt findes i Smørmosens sydøstlige del. I dette område blev der blandt andet fundet
næbstar, trådstar, kragefod, blåtop, hedelyng og flere arter af tørvemos (S. palustre,
S.fimbriatum, S. papillosum, S. teres og S. squarrosum).
Skov domineret af ask med indslag af elm, hassel, mirabel og ahorn. Skovbundsvegetationen
bestod af næringskrævende arter som stor nælde, feber-nellikerod, alm. fuglegræs og
skvalderkål. I dag kan man finde hvid og gul anemone, ægbladet fliglæbe, knold-kulsukker og
spansk jordbær i de muldrige skovbunde.
Overdrev med f.eks. hvidtjørn, korbær, hindbær, pastinak, gyldenris, draphavre og alm.
knopurt.
Gammel frugtplantage eller have med æble, mahonie, vedbend, vinca, snebær og stor
tusindstråle.
Det åbne land består af engarealer og agerland. I engene findes bl.a. mosebunke, draghavre,
kær fladstjerne, fløjlsgræs, hjertegræs, vellugtende gulaks, hundegræs, rajgræs, krybhvene og
eng rørhvene, kløver, korsknap, mjødurt, krybende potentil, manna sødgræs, engnellikerod,
perikon, pil, engrottehale, almindelig syre, lancetbladet vejbred og ager tidsel. Agerlandet
består af marker udlagt til græsning af kvæg eller dyrkes med økologisk vekseldrift.
27