Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010
1.2 - Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen
Denne overordnede vurdering er foretaget på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de
pædagogiske processer de arbejder med, de faktuelle oplysninger om rammebetingelser samt de to
interview foretaget på hver skole.
Implementering af HELP
Det er forvaltningens overordnede vurdering, at HELP er godt på vej til at blive implementeret
som en del af den fælles skolekultur på de fleste skoler i Herlev. På nogle skoler er det blot små
tegn vi har opfattet, såsom at lærerne husker hinanden på at bruge metoden, eller en enkelt lærer
for sig selv noterer, hver gang hun henvender sig positivt til en elev. På andre skoler er det
tydeligere tegn vi har opfattet, såsom at snakken på lærerværelset har ændret sig fra at tale om
irriterende elever til nu at tale om ressourcerne hos eleverne, eller et team, der hver gang starter
med en kort HELPseance.
Vi har på alle skoler oplevet en vilje til at få HELP implementeret og en grundlæggende tro på, at
HELPtankegangen kan være med til at få hul på mange problemstillinger og dermed være en
hjælp i det daglige for lærere og pædagoger.
Vi har dog også oplevet, at HELPmodellen opfattes som meget tidskrævende, og at dette kan være
med til at hindre en fuld implementering af metoden. Vi vurderer derfor, at det vil være relevant
at modellen hele tiden vurderes i forhold til den konkrete situation, og at hovedfokus lægges på de
dele af HELPmodellen der giver mening i den givne situation.
Undervisningsdifferentiering
Differentiering i undervisningen foregår hele tiden på kommunens skoler i større eller mindre
grad. Det er vores indtryk, at det i de fleste tilfælde ligger så fast på rygraden, at lærere og
pædagoger i det daglige slet ikke tænker over, at der undervisningsdifferentieres. De interviewede
har fortalt, at der efterhånden er meget lidt traditionel klasseundervisning, hvor læreren
underviser klassen samlet. Typisk foregår timerne ved en kort gennemgang samlet i klassen,
hvorefter klassen splittes op og der arbejdes videre individuelt eller i grupper. Flere skoler har
erfaring med cooperative learning - Metodiske principper for tilrettelæggelse af undervisningen,
hvor eleverne sammensættes i hold på baggrund af forskellige forudsætninger - Både lærere og
elever er meget glade for metoderne, og vurderer at det vil styrke eleverne fagligt og socialt på
sigt.
På en enkelt skole har man erfaring med at køre et meget tæt samarbejde mellem to klasser på
trinnet. Således kan lærerressourcerne udnyttes bedre, og undervisningen kan i højere grad
imødekomme den enkelte elevs behov. Dette er et meget spændende projekt, som forvaltningen
ser frem til at følge fremover.
Ofte er pædagogerne med i forløbene, hvor der holddeles. Pædagogerne oplever, at kunne bidrage
med en viden om den enkelte elevs sociale forudsætninger når der skal dannes hold.
Et godt kendskab til eleverne er forudsætningen for, at der kan undervisningsdifferentieres
optimalt, og lige netop dette er en udfordring på mange skoler. Det er forvaltningens vurdering, at
undervisningsdifferentiering i højere grad bør være en del af det der drøftes i teamene, således at
kendskabet til eleverne udbredes og giver de lærere, der ikke har klassen så ofte bedre
forudsætninger for at undervisningsdifferentiere.
6