Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering på Hammergårdskolen praktiseres primært indenfor klasserne.
Lærerne bruger det meget i den daglige undervisning, men ikke så meget på tværs af klasser og
trin. De interviewede forklarer dette med, at det er svært organisatorisk at tilrettelægge, og kræver
at man i skemaplanlægningen for lov til at lægge skema først, da lærerne har mange bindinger. De
interviewede har den opfattelse, at undervisningsdifferentiering er noget de skal, da det står i
folkeskoleloven. Derfor sætter de ikke så meget spørgsmålstegn ved det, men gør det bare.
De interviewede definerer begrebet undervisningsdifferentiering som ”At ramme eleverne der hvor
de er”. De fortæller, at det er lærernes opgave, at sørge for at der er udfordrende materiale til alle
elever. Dog er det stadig vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i det samme materiale,
således at der opstår en fællesskabsfølelse i klassen, men tempoet kan variere for de forskellige
elever, eller man kan uddele ekstra opgaver til de der har behov for det. De interviewede giver
udtryk for, at undervisningsdifferentiering er en lettelse, fordi man får mere tid til de elever, der
har behov for lærerhjælp. Lærerne benytter sig også af at lade de stærke elever hjælpe de svage.
Dette får både den stærke og den svage elev noget ud af.
De interviewede oplever, at der ofte er stor spredning mellem elevernes niveauer, og at
undervisningsdifferentiering faktisk er med til at øge den spredning, idet de stærke elever for
mulighed for at køre videre i deres eget tempo. På denne måde bliver forskellen mere synlig. Der
er også forskel på klasserne, derfor er det vigtigt at finde den undervisningsstil, der passer den
enkelte klasse. Lærerne oplever, at det, der fungerer i én klasse ikke nødvendigvis fungerer i en
anden klasse.
De interviewede udtrykker, at det er svært at holddele, idet det dels er svært organisatorisk, og
dels at de ikke har mulighed for at få ekstra lærerressourcer i klassen, så der ville kunne deles i
mindre hold. Lærerne planlægger typisk 1 holddelingsforløb i den periode, hvor de har mulighed
for at lægge skema først, og dermed ikke har så mange bindinger at tage hensyn til.
Lærerne bruger mange metoder til at holddele, f.eks. ud fra læringsstile, ud fra sociale hensyn, og
fra faglige hensyn osv.
I indskolingen fortæller de interviewede, at de har lidt lettere ved at holddele, fordi de der har en
ekstra ressource i den tilknyttede pædagog. Dette benytter de sig meget af.
Det er vores opfattelse, at lærerne er meget kreative i forhold til selv at udarbejde materiale til brug
for undervisningsdifferentiering. F.eks. beskriver en lærer, at hun har lavet et matematikspil med
gangestykker på mælkepropper, for at imødekomme de elever, der lærer bedst gennem leg og
synlighed.
De interviewede fortæller, at eleverne er rigtig glade for holddeling, men også at det er noget de
skal lære. Arbejde i mindre grupper er ikke bare noget alle eleverne kan, og lærerne opfatter det
som deres opgave at lære eleverne det.
Lærerne oplever, at ledelsen spørger ind til undervisningsdifferentiering på
klassetrinskonferencerne, men de spørger kun ind til de ekstraordinære forløb.
Undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning er noget der forventes og det ligger så
meget på rygraden af lærerne, at de ikke tænker over den daglige undervisningsdifferentiering.
92