Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Konklusion
Det er vores opfattelse, at HELPmodellen er på vej til at indlejre sig i bevidstheden blandt lærere
og elever på Hjortespring skole. Det er vigtigt fortsat at have fokus på at sætte HELP på
dagsordenen og iværksætte HELPseancer, således at metoden kan øves og på den måde forankres.
Der er mange gode succeshistorier om brugen af HELP på Hjortespring skole, som det er vigtigt at
få fortalt, således at metoden også kan vinde indpas blandt de lærere og pædagoger, der fortsat er
usikre på metoden.
Undervisningsdifferentiering
De interviewede på Hjortespring skole definerer undervisningsdifferentiering som: ”at man
arbejder med samme emne, men differentierer efter det sted eleverne er i deres udvikling”. Det kan være i
forhold til, hvordan der arbejdes med emnet, hvilke materialer der arbejdes med, hvor lang tid den
enkelte elev får osv.
De interviewede udtrykker, at undervisningsdifferentiering kræver et enormt kendskab til
eleverne for at kunne imødekomme deres behov. Det er vigtigt både at kende de faglige behov og
de sociale behov. Derfor kan det være hårdt at undervisningsdifferentiere, hvis man er faglærer,
der kun har eleverne få timer om ugen.
På Hjortespring skole har lærerne i løbet af året fået kendskab til en ny metode kaldet Cooperative
Learning, som er en struktureringsmæssig metode til undervisningsdifferentiering. Det er en måde
at sætte børnene sammen på for at øge indlæringen. F.eks. dannes grupper med to middelelever, 1
stærk og 1 svag. Eleverne får forskellige roller, f.eks. en oplæser, en referattager osv. Efter noget tid
byttes rollerne. I strukturen er indbygget, at eleverne hjælper hinanden, således at både stærke
som svage elever lærer noget ved det. Tanken er, at jo mere eleverne får mulighed for at italesætte
sin viden, jo bedre lærer de det.
De interviewede udtrykker meget stor begejstring for metoden i Cooperative Learning, og en stor
vilje til at bruge den. Lærerne fortæller at eleverne også er begejstrede for metoden, men at de også
oplever den som hård, fordi eleverne er meget aktive, og ikke kan sidde og gemme sig. Lærerne er
derfor opmærksomme på, at veksle mellem de forskellige metoder, så det ikke bliver for
anstrengende for eleverne. Derfor fortæller lærerne også, at det er vigtigt at planlægge i teamet,
hvem der bruger Cooperative Learning hvornår, så eleverne ikke pludselig oplever det i alle fag,
men derimod oplever en afveksling.
De interviewede fortæller, at ledelsen på skolen har taget en beslutning om, at alle lærere skal
igennem to kurser i Cooperative Learning, og ledelsen udtrykker en forventning om at alle skal
prøve at bruge det.
Det er forvaltningens opfattelse, at Cooperative Learning bruges meget på Hjortespring skole. Vi
vurderer derimod ikke, at den mere traditionelle holddeling bruges så meget. De interviewede
fortæller, at de kun gør det et par gange om året, da det kræver at man lægger skema først.
Holdene deles både ud fra faglige og sociale hensyn. Lærerne er meget optagede af at få et socialt
sammenhold på årgangen, for på den måde også at forebygge konflikter, hvis det senere hen
skulle blive nødvendigt at lægge klasserne sammen.
112