Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
og at man tænker konflikter med børnene på en anderledes måde end før. Dog er det langt fra
forankret i lærere og pædagogers bevidsthed endnu og der er fortsat behov for at sætte HELP på
dagsordenen og erfaringsudveksle omkring HELP.
Undervisningsdifferentiering – Elverhøjens skole
Undervisningsdifferentiering er en indlejret del af lærernes daglige undervisning på Elverhøjens
skole. Lærerne definerer undervisningsdifferentiering som: ”at sikre, at eleverne hele tiden ”står på
tæer”, dvs. udfordres lige til grænsen”. De skelner mellem elevdifferentiering, som de forstår ved
undervisning i forskellige niveauer tilpasset den enkelte elev, og undervisningsdifferentiering,
som de forstår ved de forskellige typer af aktiviteter der foregår i klassen. Begrebet
undervisningsdifferentiering defineres dermed på Elverhøjens skole som et metodevalg.
En særlig form for organisering af undervisningen
På Elverhøjens skole arbejdes der med en særlig form for undervisningsdifferentiering. På 2 trin (3.
Og 6. Klasse) har man valgt at køre et meget tæt samarbejde mellem de to klasser på trinnet. Dette
betyder, at man kan udnytte lærerressourcerne bedre og lave mere målrettet undervisning til den
enkelte elev. Dermed er der 3 lærere (2 almindelige og 1 ressourcecenterlærer) til at undervise
eleverne i stedet for 1 i den ene klasse og to i den anden klasse. Lærerne beskriver, at de ved at slå
to klasser sammen kan dele dem op i 3 mindre hold med hver sin lærer, og at dette fungerer meget
bedre både for lærere og elever. Lærerne fortæller, at det føles som om de har fået færre elever,
mens eleverne har udtrykt, at de har fået flere kammerater. Lærerne er dog meget opmærksomme
på, at den ressourcelærer, der er tildelt et barn med vanskeligheder ikke tages fra barnet selvom
læreren bruges til holdundervisning.
Knap halvdelen af tiden har lærerne planlagt forløb med eleverne, hvor de på forhånd er delt op i
hold. Den resterende tid foregår ved at de to klasser samlet modtager en introduktion og derefter
deles op i mindre hold. Lærerne fortæller, at de næsten aldrig har klasseundervisning, da det ikke
kan lade sig gøre med så mange elever.
En form for undervisning de praktiserer med succes er ”kursusonsdage”. Her kan eleverne melde
sig ind på f.eks. et engelskforløb, et matematikforløb eller et læseforløb. Eleverne er gode til at
vælge det de har brug for og ikke kun vælge ud fra, hvad deres kammerater vælger. Nogen gange
har lærerne dog behov for lige at antyde overfor eleven, hvilket kursus der vil være mest relevant.
Eleverne er glade for at kunne vælge selv, og oplever på denne måde medbestemmelse i forhold til
egen læring.
Lærerne ser mange fordele ved denne undervisningsform. Dels beskriver de, at de som lærere
oplever en meget større arbejdsglæde, fordi de ikke mere er alene om at planlægge og køre forløb,
men har nogle at sparre med hele tiden. Dels beskriver de, at eleverne har fået en meget større
glæde ved at gå i skole. Ved en rundspørge i forbindelse med elevsamtalerne på 6. Klassetrin er
der ikke et eneste barn der udtrykker at det er ked af at gå i skole. Lærerne beskriver, at trivsel i
hverdagen er forudsætningen for at lære noget. De forklarer den øgede glæde ved skolen ved, at
børnene har fået mange flere kammerater, og har skulle skabe sociale relationer på kryds og tværs
på trinnet.
28