Speciale samlet - Forskning

Det er svært at tale om viden uden at berøre begrebet vidensdeling. Derfor tager jeg udgangspunkt i
erkendelsesteorien og behandler på de følgende sider, hvad viden er, hvorefter jeg bevæger mig
frem i mod kapitlet om vidensdeling.
Derfor berøres nogle begreber indenfor vidensdeling, der efterfølgende behandles mere
dybdegående i kapitlet om vidensdeling.
5.1 Erkendelsesteori
Det er relevant at se på erkendelsesteorien, idet perspektivet breder begreberne ud, da
vidensbegrebet er forankret i filosofien:
” The history of philosophy since the ancient Greek period can be seen as the process
of searching for an answer to the question, what is knowledge? Despite the
fundamental differences between rationalism and empiricism, Western philosophers
have generally agreed that knowledge is ‘justified true belief’, a concept that was first
introduced by Plato in his Meno, Phaedo and Teaetetus. However, the definition of
knowledge is far from perfect in trems of logic” ( Nonaka & Takeuchi, 1995, p.21)
I de næste afsnit ser jeg nærmere på i det klassiske, procesorienterede og den artefaktorienterede
erkendelsesteori, da disse antagelser har betydning for hvordan viden opfattes (Bukh et al., 2003,
p.18). Dernæst diskuteres den kollektive vidensforståelse, der kendetegner den
socialkonstruktivistiske erkendelsesteori, da al viden ikke nødvendigvis kan formodes, at kunne
ekspliciteres og i sidste instans deles.
5.1.1 Erkendelsesteori – klassisk perspektiv.
Begrebet ’justified true belief’ føres tilbage til Platon, der diskuterede viden som værende evig og
uforanderlig. Denne viden er dog erkendelig, idet vi har en sjæl. (Jensen 2003, p 26)
I den klassiske erkendelsesteori anses viden for at være uafhængig af bevidstheden, altså en
kendsgerning.
19