Speciale samlet - Forskning

8. Konklusion
Jeg har i løbet af dette speciale opnået forståelse for, hvilke udfordringer og muligheder Væksthus
Sjælland står over for. Væksthuset skal i højere og højere grad udveksle viden og erfaringer samt
kommunikere og samarbejde om dets arbejde, både individuelt, i teams og på tværs af
organisationen.
Et middel, der kan være med til at fremme en sådan praksis, er et kommunikations-, samarbejds- og
videndelingssystem, da dialog fastholdes til gavn for andre medarbejdere.
Med åbningen af Væksthus Sjælland og med de arbejdsopgaver der fulgte med står huset over en
række af udfordringer og for at forstå omfanget af den opgave, har det været relevant at få indsigt i
medarbejdernes praksis og holdninger samt kulturen i Væksthus Sjælland. Samtidig har det været
relevant at opnå indsigt i begreberne viden og vidensdeling, i hvordan disse forholder sig til
hinanden. I det følgende samles disse tråde.
Som følge af, at der ikke findes nogen almen opfattelse af viden, kan begrebet viden heller ikke
placeres i en bestemt kategori eller defineres universelt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom
på, hvordan viden forstås, da det har betydning for, hvordan og i hvilket omfang viden deles og kan
deles. forståelse af viden er, at viden skabes af individet i en social proces, og derfor kan
vidensdeling bidrage til skabelse og fornyelse af eksisterende viden.
På baggrund af de vidensforståelser, der er blevet diskuteret i dette speciale, lagde jeg fokus på to
perspektiver på vidensdeling: et kognitivistisk, og et socialkonstruktivistisk, hvor dialogen mellem
brugerne er i centrum. Ifølge det kognitivistiske perspektiv kan viden ekspliciteres gennem
informationer, og det er derved muligt at transmittere informationer mellem mennesker og dermed
også overføre viden, idet viden eksisterer uafhængigt af afsenderen og modtageren. Ud fra et
kognitivistisk perspektiv er vidensdeling altså et spørgsmål om at eksplicitere og overføre viden.
Menneskelig praksis kan dog ikke forklares udtømmende gennem eksplicitte udsagn, og derved kan
al viden om medarbejdernes praksis heller ikke lagres, organiseres, administreres og overføres. I
stedet må man vende sig mod det socialkonstruktivistiske perspektiv. Sidstnævnte viser sig i flere
55