Speciale samlet - Forskning

Alle respondenterne nævner for lidt tid og for meget ude i regionen til at vidensdele, som afgørende
faktor og samtidigt at vidensdelingssystemet ikke fungerer endnu. Samtidig er det også
nedprioriteret, da det kun er en ledetråd at have det, og ikke er bundet op på en resultatkontrakt, der
i sidste ende ville betyde, at Væksthuset ikke nåede sit mål.
Dermed kan der hele tiden pågå vidensdeling i organisationen, men det består mest i at løse de
konkrete sager der dukker op. Direktøren erkender at vidensdeling er vigtig og at opgaven er at
kunne vidensdele bedre. Dertil vil medarbejdere og ledelse gerne benytte intranettet, men dette viser
sig ikke i stand til at kunne rumme de krav medarbejderne stiller på nærværende tidspunkt.
Man drager den konklusion at ingen i væksthuset er tilfredse med den måde vidensdeling foregår på
nuværende tidspunkt.
Efter dette er det relevant at gå videre til besvarelsen af arbejdsspørgsmålene om: Hvordan
formgives og bruges vidensdeling i organisationen? Og ydermere: Hvorledes finder vidensdelingen
sted i praksis? Tidligere kom det frem at vidensdeling primært fremkommer fra sag til sag, da
intranettet ikke er optimalt fungerende og at det praksis drejer sig om at løse sager her og nu i stedet
for at fremkomme med ny viden. Dette bunder i at tiden er knap og prioriteringen ligger andetsteds.
I forhold til de erkendelsesteorier, der tidligere har været diskuteret specialet, ses altså, at
medarbejderne i Væksthuset placerer sig inden for det procesorienterede perspektiv, når de skal
forklare, hvad viden er, men i praksis er det den artefaktorienterede vidensforståelse, der kommer til
udtryk. Det er da også den artefaktorienterede vidensdeling, der er nemmest og lettest at gå til i
praksis, idet der i denne vidensforståelse kun fokuseres på eksplicit viden, og medarbejderne har
derfor delt viden, når de har lagt et dokument ud på fællesdrevet. De undgår herved eksempelvis at
skulle bruge tid på at diskutere materialet skriftligt, hvilket er mere tidskrævende end en mundtlig
diskussion, da det i de fleste tilfælde tager længere tid at formulere sig skriftligt.
Man kan derfor tale om en begrænsning ved teknologien, som ganske vist har gjort det lettere
hurtigt at få informationer og beskeder ud til mange, men samtidig ser vi, at medarbejderne
bibeholder en praksis, der før har fungeret, og som stadig fungerer for dem, for eksempel diskuteres
fortsat aktuelle sager, når det er aktuelt. Det virker som om der mangler en praksis eller politik på
vidensdeling i væksthuset. Eller om det decideret er nedprioriteret, hvilket flere har udtrykt det,
dette på trods af, at der er en udbredt holdning om vigtigheden heraf ”Jamen det har haft en negativ
53