Speciale samlet - Forskning

indflydelse der også fordi tingene går så stærkt, så man når ikke at få informeret ordentligt og på
kryds og tværs. Og så er der nogen, der træffer en beslutning, hvor der rent faktisk er truffet en
anden beslutning et andet sted” (Marianne Rytter Rasmussen, p.92 )
Hvis man tager det tidsmæssige aspekt med videre og hæfter sig ved at intranettet ikke fungerer.
”Det er helt klart målene der står nr. 1 og vidensdeling nr. 2 fordi vi ikke har de rigtige værktøjer
til det. Hvis intranettet var oppe at køre og det poppede naturligt op om morgenen når man åbnede
sin mail, så var det ikke noget problem og nu vender jeg tilbage til IBM igen. Vi havde et meget
meget fungerende intranet og jeg var inde og se på det to til tre gange om dagen. Hvor jeg kunne
søge informationer …..Jeg kunne søge min information derinde. Det er derfor det skal være det der
dynamiske dokument, så man har lyst til at gå ind og søge. For mig var det et naturligt værktøj i
min hverdag og det er det så ikke på nuværende tidspunkt for jeg gider ikke se på et intranet, der
ikke er opdateret de sidste fire uger. Helt klart det ville være optimalt hvis det kom op at køre.”
(Malene Snedgaard, p.87 ).
I forhold til hypotesen tidligere stillet i specialet må man ud fra respondenterne konkludere, at
arbejdsmængden og dermed manglen på tid yder indflydelse på graden af vidensdeling, samtidig
med, at er der også en stor grad af lyst til at dele. Men at intranettet ikke fungerer og at der ikke er
en politik om at dele viden og hvordan man så gør det, er nok udslagsgivende for at medarbejder og
ledelse ikke føler, at det har noget formål ikke at dele viden mere end højst nødvendigt.
Udfra respondenternes svar er det den eksplicitte viden der fokuseres på. Ifølge Ruppel og
Harrington (2001) bør der samtidigt fokuseres på hvordan tavs viden kan medieres, da det jo netop
er den der tilfører organisationen mest værdi, jævnfør Nonaka’s videnspiral kan dette ske ved at
medarbejdernes i væksthuset deler kontekst og gennem denne oparbejder en fælles praksis. Men
dette kræver en gensidig forpligtigelse og at alle yder et bidrag, hvilket ikke er tilfældet, som det
fungerer nu.
54