Speciale samlet - Forskning

eventuelt genbruge forskellige artefakter. Denne betragtning giver sig udslag i, at det her er oplagt
at benytte informationsteknologi, idet viden forstås som værende en frembringelse, der kan
ekspliciteres, kodificeres og gemmes i teknologibaserede vidensdelingssystemer, hvorefter denne
viden kan deles med andre individer (Christensen og Bukh, 2003, p.70).
Den artefaktorienterende teori har i lighed med den klassiske erkendelsesteori en forståelse af viden
som værende objektiv sandhed. Dette har betydning i denne teori denne”.. hovedsagligt arbejder
med eksplicit viden, og at der ikke skelnes mellem data, information og viden” (Christensen &
Bukh, 2003, p.71).
Antagelsen er altså indirekte at viden og information er neutral, uafhængig af situation, kontekst,
organisation og individ. Data og information betragtes som viden, der kan distribueres uden at
indhold forsvinder.
Den artefaktorienterende teori lægger sig ifølge Christensen & Bukh (2003, p. 66) op af
informationsbehandlingsteorierne. Dermed lægger teorien sig også op af kognitivismen, da fokus er
rettet mod individets evner til at modtage og behandle informationer gennem sanserne (Bang &
Dalsgaard, 2005).
Den artefaktorienterende teori anses dog af mange som værende ikke dækkende, sat i forhold til de
problemstillinger og kompleksiteter, der skal håndteres af organisationer. Problemet skal ikke ses i
lyset af mangel på artefakter, men derimod i manglen af kvalitet, indhold og organisering af disse.
Dermed overgangen til den procesorienterede erkendelsesteori.
5.1.3 Procesorienterede erkendelsesteori
I forhold til det foregående perspektiv- det artefaktorienterende - er det her væsentligt, at der
fokuseres på processen, hvori viden skabes. Altså konstruktionen af viden frem for det artefakt, det
bliver til i processen. (Christensen & Bukh, 2003, p. 66).
I den forbindelse skal nævnes, at denne erkendelsesteori betragtes som værende en tilføjelse eller et
supplement til den artefaktorienterende.
Viden er her kendetegnet ved at være en dynamisk proces, udviklet af den sociale interaktion, og at
teknologi og mennesker interagere i denne (Christensen & Bukh, 2003, p 80). Dette perspektiv gør
dermed viden aktiv, idet denne er handlingsorienteret og mere subjektiv, da viden kun er
21