Speciale samlet - Forskning

Derudover beskrives viden med to betydningsmæssige vigtige begreber: eksplicit og tavs viden.
Eksplicit viden kan udtrykkes formelt og viser sig i analytisk rationelle, oftest sproglige færdigheder
og ræsonnementer såsom artefakter, regler og rutiner. tavs eller implicit viden rodfæstes i individers
værdisystemer og er opnået gennem socialisering og kropslige oplevelser – hvilket gør det meget
svært og ofte umuligt at formidle på et formaliseret sprog. Forholdet mellem eksplicit og implicit
viden illustreres af Nonaka & Takeuchi som et isbjerg, hvor den lille del som stikker op over vandet
udgør den eksplicitte viden, og den store usynlige del under vandet udgør den implicitte viden.
Vidensdeling handler om at udbrede og synliggøre eksisterende viden med det formål at skabe ny
viden. Vidensdeling kan ske på flere niveauer og inkluderer både eksplicit og tavs viden. Viden kan
deles i uformelle samtaler, hvor det der forbliver usagt kan have lige så stor eller måske større
betydning end det, der ikke bliver sagt højt. Vidensdeling kan også være at sprogliggøre den tavse
viden, så den kan nå længere ud i omgivelserne end ansigt til ansigt kommunikation tillader.
Vidensdeling kan bevirke, at medarbejdere i mange situationer står rustet med den rette viden og
beslutningskompetence. Erkendelsen af, at organisationen har behov for at påbegynde en
vidensorienterende forandringsproces, starter ofte med, at medarbejderne ikke får alle relevante
informationer til tiden. Eller lige så galt, at de konstant modtager en masse irrelevante
informationer. Vidensdeling skal både systematiserere kommunikationskanalerne, hvorigennem
medarbejdere har mulighed for at samarbejde samt strukturere organisationens vidensudvikling.
Disse kommunikationskanaler kan eksempelvis være: intranet, fax, telefon, e-mail, opslagstavler og
almen dialog.
Specialet er afgrænset af i form af en bestemt tidsramme. Samtidigt er valg af teori og empiri med
til at afgrænse, hvad der dækkes og hvilke teorier, der arbejdes med i specialet. Jeg har indhentet
fire interviews og foretaget observationer af arbejdsgangene. Ydermere har jeg haft adgang til en
stor del af organisationens interne dokumenter, herunder mødereferater, notater, Intranet et cetera,
der har været med til at give mig indsigt i organisationen.
Det følgende kapitel udgør specialets metode, der vil forklare hvorledes jeg har arbejdet med
specialet og har tænkt mig at besvare problemformuleringen.
7