Speciale samlet - Forskning

More documents

Recommendations

Info

5.3 Videnskabelse Viden opstår ikke af ingenting. Hvis man forudsætter dette må den eksisterende viden jo komme et sted fra. I den klassiske erkendelsesteori betragter man viden som resultatet af en mental proces, herunder at allerede eksisterende viden er grundlaget for ny viden, hvilket rationalismen ræsonner for, og ligeledes et produkt af sanseoplevelser, der argumenters for i empirismen. Hvis man sammenligner ses der lignende eksempler i den artefaktorienterende erkendelsesteori. Her skaber individet viden via identifikation og indfangelse af data og information fra omverden. I den procesorienterende forholder det sig forskellig fra dette. Her sker videnskabelsen i en dynamisk proces og gennem interaktion med verdenen. Det interessante er her om individet er i stand til at tilegne sig denne viden på individuelt niveau, eller om mennesker, som ifølge socialkonstruktivismen får viden gennem praksis og interaktion med andre. Vidensskabelse kan finde sted, ifølge de forskellige teorier, på et individuelt niveau. Men man skal ikke undervurdere gruppens potentiale, da hvert medlem af en gruppe besidder en unik viden, der kan øge den <strong>samlet</strong> viden i en organisation. Dialogen i denne er af afgørende betydning for at ny viden kan opstå (Nonaka & Tekeuchi,1995, p.14). I praksis udmøntes dette igennem individernes sætten spørgsmål til hinandens udsagn, og udfra dette kan ny viden opstå. Det kunne for eksempel være at medarbejderne i Væksthus Sjælland arbejdede sammen om et fælles projekt, hvori de har forskellige betragtningsmåder til projektet, og dermed kan inspirere hinanden. Konstruktion af viden er dermed en dynamisk og vedvarende proces, der kan fremmes af at medarbejderne i Væksthuset kommunikerer denne med hinanden. Dette leder mig til Nonaka og Takeuchi’s vidensspiral. Ifølge Nonaka og Takeuchi indeholder vidensskabelsen to dimensioner: en erkendelsesteoretisk og en ontologisk. Den erkendelsesteoretiske udspringer af Polanyis skelen mellem tavs og eksplicit viden. Den ontologiske tager afsæt i, på hvilket organisatorisk niveau viden findes i organisationen. Det være sig på individuel, gruppe eller hele organisationen.. Denne viden skabes af individet og omformes til et organisatorisk niveau. Nonaka og Takeuchi påpeger med den ontologiske dimension, at en organisation ikke selv kan skabe viden, men den kan opsætte rammer, hvori der indenfor kan skabes og deles viden af medarbejderne. 26
Med vidensspiralen, også kaldet SECI-modellen beskriver Nonaka og Takeuchi (1995, p.62) vidensskabelsen som en proces på fire trin. I denne pågår interaktion mellem den tavse og den eksplicitte viden. De fire trin beskrives altså som værende en proces og opsættes således: 1. Socialisering – Fra tavs til tavs viden 2. Eksternalisering – Fra tavs til eksplicit viden 3. Kombinering – Fra eksplicit til eksplicit viden 4. Internalisering – Fra eksplicit viden til tavs viden Vidensskabelsen starter i en socialiseringsproces, hvor medarbejderne fælles skaber tavs viden gennem deling af kontekst, igennem dette opbygges så en fælles praksis. Hvis dette skal muliggøres fordrer det at medarbejderne tilbringer tid sammen. Herunder at nye medarbejdere indtager en rolle som lærling (Nonaka & Toyama, 2003). Et eksempel på dette i Væksthus Sjælland vil være at en ny 27
Page 1 and 2: 1. INDLEDNING .....................
Page 3 and 4: viden styrke virksomhedens evne til
Page 5 and 6: 2.2 Afgrænsning Der findes ét væ
Page 7 and 8: Derudover beskrives viden med to be
Page 9 and 10: I et metodisk perspektiv er valg af
Page 11 and 12: 3.3 Empiri I dette afsnit vil jeg k
Page 13 and 14: Dette kan i nogle sammenhænge virk
Page 15 and 16: 4. Præsentation af case Jeg har va
Page 17 and 18: udfordring, at få skruet organisat
Page 19 and 20: Det er svært at tale om viden uden
Page 21 and 22: eventuelt genbruge forskellige arte
Page 23 and 24: aktiviteten er rettet mod mål i ve
Page 25: Man kan konkludere på ovenstående
Page 29 and 30: Så i dette perspektiv skal viden o
Page 31 and 32: Den anden opfattelse er i forlænge
Page 33 and 34: For at kunne understøtte en videns
Page 35 and 36: ”...processes and platforms exist
Page 37 and 38: diskussioner og deling af viden. En
Page 39 and 40: gennemgår, fra de starter et proje
Page 41 and 42: Men det har konsekvenser for videns
Page 43 and 44: menneskets aktivitet medieres, og i
Page 45 and 46: 7. Analyse I de foregående kapitle
Page 47 and 48: 7.2 Væksthus Sjællands struktur F
Page 49 and 50: at definere sig selv både udadtil
Page 51 and 52: skudt det en lille smule til hjørn
Page 53 and 54: Alle respondenterne nævner for lid
Page 55 and 56: 8. Konklusion Jeg har i løbet af d
Page 57 and 58: Så man kan sige som ovenstående a
Page 59 and 60: 10. Litteraturliste Litteraturforte
Page 61 and 62: Wenger, E. 2004, (1994). Praksisfæ
Page 63 and 64: Så arbejder jeg i øjeblikket på
Page 65 and 66: JBL: Så der er tale om nogle uform
Page 67 and 68: JØH: jeg skal dokumentere de virks
Page 69 and 70: enheder som er geografisk spredt, m
Page 71 and 72: Interview med direktør Mads Váczy
Page 73 and 74: J: men jeg kan også se i forhold t
Page 75 and 76: M: ja, lige præcis. Så det er så
Page 77 and 78:
J: Er det både her i huset eller e
Page 79 and 80:
Interview med virksomhedskonsulent
Page 81 and 82:
er jo faktisk sandt nok. At det fak
Page 83 and 84:
M: Slet ikke. Den feature er slet i
Page 85 and 86:
M: Jamen det er slet ikke oppe at k
Page 87 and 88:
M: Helt klart. Det er billedet udad
Page 89 and 90:
og de regionale partnere … men pe
Page 91 and 92:
udadvendt arbejde med kunder, der r
Page 93 and 94:
gjorde sig nogle tanker om organisa
Page 95 and 96:
mangler en tættere opfølgning på
show all

Speciale samlet - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?