Speciale samlet - Forskning

Men det har konsekvenser for vidensdelingen, at afsender og modtager skal dele kontekst og
målrettethed.
”Kodning, mediering, deling og afkodning af viden er ifølge den socialkonstruktivistiske tilgang
afgrænset og desuden meget vanskelig. Det er ikke muligt at mediere og dele al viden, idet
medieringen forudsætter, at viden ekspliciteres og adskilles fra praksis. I kodningen medieres
praksissens redskaber, men medieringen kan ikke dække over redskabets mening, da den hører til
menneskets målrettede aktivitet i en situation. Først når modtageren aktivt afkoder den medierede
viden gennem anvendelse af redskaberne, konstrueres viden.” (Bang et al., 2004, p. 17)
Vidensdeling må altså have fokus på både afsenderens og modtagerens kontekst og målrettethed –
og ikke på bearbejdning af information, der har en objektiv mening, når det kodes. Der er altså et
vigtigt forhold mellem afsender og modtager, idet de begge har indflydelse for vidensdelingen.
Samtidigt vil det ikke være muligt at kode tavs viden, hvorimod det er muligt at kode eksplicit
viden. I forlængelse heraf formidles eksplicit viden igen, når modtageren anvender den som
redskaber i egen praksis.
Når man vurderer vidensdeling ud fra socialkonstruktivismen, spiller det også en væsentlig rolle,
hvordan vidensdelingssystemet bliver brugt. På baggrund af foregående argumentation kan det
udledes, at vidensdeling ikke handler om at opbevare, systematisere og strukturere samlinger af
information, for som udgangspunkt kan viden om praksis ikke ekspliciteres og derved deles. Man
kan i den anledning sige, at vidensdeling handler om at dele redskaber. I den forbindelse er det dog
ikke givet på forhånd, inden for hvilke aktiviteter de delte redskaber skal benyttes. Den aktivitet,
som redskabet skal benyttes i, er ikke bestemt af redskabet, men af modtagerens kontekst og
målrettethed. Som følge heraf kan man konkludere, at socialkonstruktivismen forbeholder sig som
et alternativ til det kognitivistiske perspektiv (Bang et al., 2004, p. 17).
Når viden deles handler det ikke om, at en person får viden ud fra systemet og anvender det i
praksis. Det handler om, at personen i udgangspunktet forespørger systemet ud fra egen kontekst og
målrettethed. Brugen af viden eller redskaber er i den anledning ikke bestemt, men relativ til
modtageren. Spørgsmålet er imidlertid så hvilke konsekvenser, det medfører for et
vidensdelingssystem. Først og fremmest skal et system til vidensdeling være fleksibelt og
41