Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Identifikation af besætninger med Salmonella Dublin udskillende dyr kan ske ved udtagning af
gødningsprøver på slagteriet. En effektiv gødningsundersøgelse på slagteriet kræver, at der udtages
et særdeles stort antal prøver og undersøgelsen er derfor er bedst til at verificere smitteudskillelse
fra besætninger, der er udpeget som potentielle risikobesætninger. Dyr fra disse besætninger kan i
en efterfølgende periode blive pålagt krav om særslagtning.
13.5.3.2 Behandling af slagtekroppe positive for Salmonella Dublin
Slagtekroppe fra højrisikodyr kan, ligesom andre slagtekroppe med Salmonella, behandles, så smitten
ikke når ud til forbrugerne. I dag foregår dette ved at kræve varmebehandling efter fund af
Salmonella Dublin eller Salmonella Typhimurium DT104, men alternative metoder, der ikke giver
tilsvarende produktionsøkonomiske tab som varmebehandling, er potentielt tilstede.
Forlænget køling. Der er gennemført et pilotprojekt, der viser at forlænget opbevaring i 14 dage af
slagtekroppe under forhold, der afspejler forholdene i almindelige kølerum, medfører en betydelig
reduktion i antallet af Salmonella Dublin bakterier på kødoverflader. Reduktionen varierede fra 500
fold til 4000 gange størst i situationer, hvor der var køling med blæst. Denne metode kræver megen
kølekapacitet og vil antagelig kun kunne anvendes på en mindre del af højrisiko-dyrene.
Dekontaminering. I Danmark pågår pt. to store projekter, der bl.a. fokuserer på effekten af dekontamination
af svine- og fjerkrækød i relation til fødevarebårne bakterier. Erfaringer fra disse projekter
vil kunne danne grundlag for vurdering af dekontaminering på kvægslagterier. Ved dekontaminering
af alle slagtekroppe opnås den fordel, at antallet af sygdomsfremkaldende bakterier nedbringes
på alle slagtekroppe, der er blevet kontamineret på slagtelinien. Det har flere fordele: Øget fødevaresikkerhed
for risikodyr /-besætninger, der ikke fanges i udpegningssystemerne, effekt på andre
patogener end Salmonella Dublin og afbødning af risikoen ved de sporadiske hygiejnenedbrud.
13.5.3.3 Forbedret slagtehygiejne
Forurening af slagtekroppe forekommer ofte i ”klumper” forårsaget af større eller mindre hygiejnebrist.
Der vil således være behov for at kunne forudse og forhindre sådanne brist. Den hygiejniske
betydning af f.eks. udrivning af mavetarmkanal er mangelfuldt belyst. En undersøgelse af omfang
af hygiejnenedbrud, betydning for krydskontaminering og effekt af korrigerende handlinger vil
kunne bidrage med anvisninger til at opnå højere hygiejnestandard.
13.5.3.4 Ferskødsovervågning
Den observerede stigning i niveauet af Salmonella i ferskkødsovervågningen på kvægslagterier over
de seneste 5 år er sket uden tilsvarende stigning på besætningsniveau eller i antallet af mennesker,
der bliver syge af dansk oksekød. Der er et behov for en analyse af årsagerne hertil. De eksisterende
data bør analyseres med henblik på at afdække, om stigningen samler sig om enkelte slagterier og
laboratorier. Når laboratorierne nævnes, er det fordi det ikke kan udelukkes, at f.eks. forbedret følsomhed
af påvisningsmetoderne kan være en del af forklaringen.
13.6 Campylobacter - fjerkræ
Formålet med bekæmpelsen af Campylobacter er en reduktion i antallet af humane sygdomstilfælde,
og målet har hidtil været, at så få mennesker bliver syge som muligt. En del bliver smittet under
udlandsrejse, men lægernes og laboratoriernes registrering og indberetning af rejsedata er mangelfuld,
og der er derfor stor usikkerhed om antallet. Der bør derfor foretages en kvalitetssikring af
rejsedata.
109