Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

varigheden af diarre både for Salmonella og Campylobacter infektioner. Det er ofte med dette mål,
at der behandles med antibiotika.
Selvom det kun er en mindre del af infektioner med Salmonella og Campylobacter, der er behandlingskrævende,
kan det være vanskeligt for den behandlende læge at vide præcis hvilke patienter,
der skal behandles. Lægen vil ofte ordinere antibiotika ud fra en vurdering af risiko for et kompliceret
forløb (for eksempel spædbørn, ældre, personer med høj feber eller andre tegn på alvorligt forløb,
personer med kroniske sygdomme samt nyopererede). Et ønske om afkortning af sygdomsvarighed
vil ofte spille en rolle. Det er en betragtelig andel, for Salmonella omkring 40 % af diagnosticerede
patienter, der behandles med antibiotika. For voksne patienter anvendes i reglen ciprofloxacin
eller andre kinoloner. Hvis lægen giver antibiotika, som bakterien er resistent over for, er der
er en risiko for forværring af sygdommen, herunder en længere varighed. Dermed udgør en høj forekomst
af resistens mod de klinisk vigtige antibiotika en trussel mod de eksisterende behandlingsanvisninger
for landets læger.
Antibiotikaresistens hos zoonotiske bakterier kan give problemer på flere måder. Resistens kan
medføre, at det bliver nemmere for bakterien at etablere sig i tarmkanalen hos mennesker og kan
gøre det vanskeligt eller dyrere at behandle infektionen, efter den har etableret sig. I værste fald kan
behandlingen helt svigte.
9.3.1 Øget kolonisering
Det er vist, at antibiotikaresistente bakterier har nemmere ved at inficere personer, som er i behandling
med antibiotika end følsomme bakterier. Således vil en antibiotikaresistent salmonella-bakterie
nemmere kunne inficere en person, som af en eller anden årsag tager antibiotikum. Enhver forekomst
af resistens over for et antibiotikum, som anvendes til mennesker vil således kunne have
sundhedsmæssige konsekvenser. Blandt andet derfor er udbrud af resistente bakterier hyppigt beskrevet
i sygehuse eller andre steder, hvor antibiotikaforbruget er højt. Dermed udgør resistente
bakterier et særligt problem for i forvejen syge borgere.
9.3.2 Behandlingssvigt
Hvis Salmonella bakterier er resistente over for de antibiotika, der anvendes til behandling af infektioner,
kan infektioner med sådanne bakterier ikke behandles. Det er således velkendt, at resistente
bakterier kan være skyld i, at man er syg i længere tid, end man ”normalt” ville være. I yderste konsekvens
kan dette resultere i komplikationer eller dødsfald. Hvis bakterien kun er resistent over for
det antibiotikum, man anvender som førstevalg, vil der oftest blive tale om, at infektionen forlænges,
indtil man finder ud af, at antibiotikummet ikke virker og derfor skifter til et andet. Hvis man
står med en multiresistent bakterie, kan det være vanskeligt at finde et antibiotikum, som virker. I
forbindelse med behandlingssvigt er det resistens over for det antibiotikum man først vil anvende,
der er det største problem. For Salmonella er det kinoloner (for eksempel ciprofloxacin) og nogle
gange cefalosporiner eller lignende stoffer. Danske og udenlandske studier har vist klare sundhedsmæssige
konsekvenser af resistens over for kinoloner og andre klinisk vigtige antibiotika i både
Salmonella og Campylobacter samt i et vist omfang makrolidresistens blandt Campylobacter. Resistens
over for cefalosporiner er endnu så begrænset i Danmark, at der ikke har kunnet påvises nogen
effekter.
Fra WHO’s side foreligger der et konsensusdokument, der definerer særligt kritiske antibiotika.
Disse omfatter bl.a. grupperne kinoloner, visse cefalosporiner, makrolider, mv.
69