Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

- I Danmark anvendes en kombination af serologi (påvisning af antistoffer mod Salmonella)
og bakteriologi. I Sverige og Finland anvendes kun bakteriologi.
En tidligere vurdering fra Zoonosecentret der havde til formål at sammenligne konsumæghandlingsplanerne
i de tre lande konkluderede følgende:
- Det danske program er bedre til at opdage inficerede flokke uafhængig af proportionen af
smittede flokke (prævalensen).
- Ved samme flokprævalens beskytter det danske program forbrugerne bedre.
- Ved højere prævalens, som det f.eks. ses i Danmark, forsvinder denne effekt, da proportionelt
flere æg fra smittede flokke vil ”slippe igennem” og blive udbudt til konsum.
Overvågning af slagtekyllingeflokke før slagtning er stort set ens for de tre lande.
Sverige og Danmark overvåger forekomsten af Salmonella på fjerkræslagterier. Sådan en kontrol
finder ikke sted i Finland.
I Sverige og Finland foregår der desuden en overvågning på opskæringsvirksomheder, hvor der
udtages 1.000-1.500 prøver årligt af kødrester af fjerkrækød.
I detailleddet foregår der ingen rutinemæssig overvågning. I stedet gennemføres med mellemrum
større screeningsprojekter jf. CKL-projekterne i Danmark.
10.5.2 Svin og kvæg - Salmonella
I alle tre lande foregår en overvågning af avls- og opformeringsbesætninger. I Danmark overvåges
disse ved udtagning af blodprøver en gang pr. måned. I Sverige og Finland udtages gødningsprøver
en gang årligt. I Danmark foregår der ingen løbende overvågning af sobesætninger. Dog udtages der
prøver i sobesætninger, der har leveret grise til en salmonellasmittet (Niveau 2 eller 3) slagtesvinebesætning.
I Sverige overvåges alle sobesætninger ved udtagning af gødningsprøver to gange årligt.
Desuden overvåges sobesætninger i Sverige og Finland ved den løbende stikprøvekontrol af lymfeknuder
på slagterierne.
I Sverige og Finland foregår den løbende overvågning af status i kvæg- og slagtesvinebesætningerne
ved stikprøvekontrol af lymfeknuder, der udtages på slagterierne. I Danmark overvåges kvæg-
og slagtesvinebesætningernes status ved udtagning af prøver (tankmælksprøver og blodprøver fra
hhv. malkekvæg og kødkvæg samt kødsaftsprøver fra slagtesvin) til serologisk undersøgelse. Med
undtagelse af de mindste besætninger indgår alle i denne overvågning, og de fleste besætninger
prøves flere gange årligt. Det vurderes derfor, at de danske programmer i primærproduktionen er
væsentligt mere intensive i Danmark end i Sverige og Finland.
Alle tre lande udtager svaberprøver af slagtekroppe af svin og kvæg. Af svineslagtekroppe udtages i
Danmark ca. 10 gange flere prøver og af kvæg ca. 3 gange flere prøver pr. år end i Sverige og Finland.
I Sverige og Finland foregår der desuden en overvågning på opskæringsvirksomheder, hvor der
udtages hhv. 4.500 og 2.400 prøver årligt af kødrester af svine- og oksekød.
I detailleddet foregår der ingen rutinemæssig overvågning. I stedet gennemføres med mellemrum
større screeningsprojekter jf. CKL-projekterne i Danmark.
82