Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

daggamle slagtekyllinger er campylobacterfrie ved starten af opvækstperioden og, at smitten introduceres
fra kyllingehusets omgivelser.
Strategien for at forhindre Campylobacter i slagtekyllingeflokkene har derfor været fokuseret på at
opretholde effektive barrierer mod smitte, såsom tøj- og støvleskift, fysisk barriere ved indgang,
kun adgang for instrueret personale etc. Imidlertid har det vist sig, at smittepresset er stort i sommerperioden
og kun vanskeligt kan holdes ude selv ved meget strikte smittebarrierer. De indførte
tiltag har dog været tilstrækkelige til, at op mod 90 % af flokkene i vinterperioden er campylobacterfrie.
Endvidere blev der iværksat en risikovurdering af Campylobacter i kyllingekød. Risikovurderingen
blev offentliggjort i 2001. Den pegede bl.a. på, at reduktion af antallet af Campylobacter på kyllingekødet
med en faktor 100 ville nedsætte risikoen for infektion hos mennesker væsentligt. Det svarer
til den reduktion, der opnås ved frysning.
På den baggrund optog Fødevarestyrelsen forhandlinger med fjerkræerhvervet, hvor forskellige
muligheder for reduktion af Campylobacter i kyllingekødet blev drøftet. I 2002 blev der indgået en
uformel aftale om at arbejde for sortering af slagtekyllingeflokkene efter Campylobacter status.
Sorteringen indebærer, at fersk kølet kyllingekød så vidt muligt produceres af flokke, der ikke er
smittet med Campylobacter. Flokke smittet med Campylobacter anvendes til frosne produkter.
8.2 Campylobacter strategi
I 2003 udarbejdede Fødevarestyrelsen en samlet strategi for bekæmpelse af Campylobacter i fødevarer
i samarbejde med erhvervet, Forbrugerrådet og Danmarks Fødevareforskning. Strategien er
frivillig og er baseret på forskningsresultaterne fra primærproduktionen og på risikovurderingen.
Strategien har tre overordnede indsatsområder:
1) Reduktion af forekomsten i slagtekyllingeflokkene
2) Reduktion af forekomsten i kyllingekødet
3) Forbedring af forbrugernes køkkenhygiejne.
8.2.1 Reduktion i flokkene
Fjerkræ inficeres meget nemt med Campylobacter, der findes udbredt både blandt tamme og vilde
fugle. Den afgørende faktor for smitte af fjerkræ er kontakt til det omgivende miljø og indslæbning
af smitte, hvilket illustreres af, at f.eks. økologiske slagtekyllinger har en højere forekomst af Campylobacter
på trods af en lavere belægningsgrad.
Indsatsen mod Campylobacter i den danske fjerkræproduktion er derfor fokuseret på at bryde kontakten
mellem fjerkræ og det omgivende miljø.
På baggrund af undersøgelserne i primærproduktionen har fjerkrævirksomhederne udarbejdet en
række krav om indretning og hygiejne til deres leverandører. Det drejer sig om krav til bygninger
og arealer omkring husene, om adskillelse mellem ren og uren zone, håndtering af foder, strøelse og
døde kyllinger, skadedyrbekæmpelse og personlig hygiejne og beklædning. Leverandørerne opnår
en økonomisk gevinst, hvis kravene er opfyldt og yderligere en gevinst, hvis de leverede flokke er
fri for Campylobacter.
63