Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

11. Analyse af retsgrundlag
11.1 Retsgrundlag
11.1.1 Indledning
Grænserne mellem EU reguleringen og de nationale muligheder for regulering af Salmonella fra
jord til bord har givet anledning til uklarheder. Der pågår derfor løbende drøftelser af systemets
funktion. Herunder har Fødevarestyrelsen drøftet problemstillinger med Kommissionen på møder i
juni og juli 2006.
På det grundlag vil der i det følgende blive redegjort nærmere for de juridiske muligheder for en
strengere regulering af salmonellaområdet i Danmark. I den forbindelse vil nogle af de forslag, som
har været diskuteret i den offentlige debat, herunder regulering i regi af WTO samt brug af miljøgarantien
blive beskrevet.
11.1.2 Traktatens art. 95 20
Miljøgarantien samt beskyttelsesklausuler
Der er stor forskel på, i hvilket omfang harmoniseringen levner mulighed for, at medlemslandene
kan indføre en særregulering, hvorved de gør undtagelser fra de harmoniserede regler. Såfremt der
er tale om en fuldstændig harmonisering, vil udgangspunktet være, at medlemslandene ikke har
nogen muligheder for en afvigende regulering. I disse tilfælde tilsigter retsakten at regulere det pågældende
emne fuldstændigt. Medlemslandene har således afgivet kompetencen til at regulere inden
for det pågældende område. Den eneste mulighed for at fravige de harmoniserede regler er i princippet
at foreslå retsakten ændret. Ved andre harmoniseringsformer har medlemslandene derimod
visse muligheder for at indføre afvigende regler, dog med respekt for traktatens almindelige regler.
Herudover er det muligt, at det følger af traktaten eller retsakten selv, at et medlemsland kan gøre
undtagelser fra de vedtagne regler – selvom området er totalharmoniseret. Således kan der bl.a. andet
efter art. 95, stk. 10 i retsakter, der vedtages med hjemmel i denne bestemmelse, indsættes en
såkaldt beskyttelsesklausul, der gør det muligt for medlemslandene at træffe foreløbige forholdsregler,
f.eks. ved at nedlægge et midlertidigt forbud mod usunde eller farlige produkter, selvom
produktet er i overensstemmelse med gældende ret. Bestemmelsen har til hensigt at gøre det muligt
for et medlemsland at iværksætte indgreb over for sådanne produkter, hvis der foreligger ny viden,
som blotlægger hidtil upåagtede sundhedsrisici.
En mere vidtrækkende undtagelsesmulighed er den såkaldte miljøgaranti, som findes i traktatens
art. 95, stk. 4 – 9. Bestemmelsen giver medlemslandene mulighed for at opretholde eller indføre
mere generelle og permanente undtagelser og har derfor en anden karakter end den i art. 95, stk. 10
nævnte beskyttelsesklausul. Formuleringen af miljøgarantien sondrer mellem den situation hvor et
medlemsland ønsker at opretholde eksisterende nationale regler, og den situation hvor et medlemsland
ønsker at indføre nye nationale regler, jf. art. 95, stk. 4. og 5 21 . I den første situation er betin­
20 Traktat af 25. marts 1957 om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved Amsterdamtraktaten af 2.
oktober 1997 og Nicetraktaten af 26. februar 2001.
21 Stk. 4. Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder
det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i art. 30,
85