Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

er anerkendt som ligestillet med det, der er godkendt for Sverige og Finland. Ved ”kontrolprogram”
forstås, jf. art. 8, stk. 4, et kontrolprogram, der er godkendt i overensstemmelse med zoonoseforordningen.
Som det fremgår af ovenstående, er det juridisk set muligt for Danmark at søge at opnå den samme
status, som Sverige og Finland har på salmonellaområdet. Ligeledes har EU-Kommissionen under
bilaterale samtaler givet udtryk for, at der ikke er noget til hinder for, at man fra dansk side forfølger
dette mål.
Opmærksomheden henledes dog på, at det for det første vurderes at være helt afgørende, at Danmark
reelt har opnået en sammenlignelig status for de relevante produktgrupper. Således skal man
fra dansk side overfor såvel Kommissionen som overfor de øvrige medlemslande kunne fremlægge
en solid og videnskabelig holdbar dokumentation for ækvivalens. Dernæst forudsætter en dansk
særstatus i lighed med Sverige og Finland, at Kommissionen på baggrund af den dokumentation,
som Danmark i givet fald måtte fremlægge, fremsætter et forslag om dansk særstatus. Endelig skal
dette forslag jf. art. 8, stk. 3 i hygiejneforordningen for animalske fødevarer vedtages i en forskriftskomitéprocedure
35 . Det er i dette tilfælde Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed,
der er den relevante komité.
Forskriftskomitéproceduren indebærer i korte træk, at Kommissionen umiddelbart kan vedtage forslaget,
hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen. Såfremt komitéen ikke afgiver en udtalelse
eller med kvalificeret flertal afgiver en negativ udtalelse, skal Kommissionen forelægge forslaget
for Rådet. Hvis der i Rådet er et kvalificeret flertal for forslaget eller hvis Rådet ikke handler
indenfor en frist på 3 måneder, kan Kommissionen vedtage retsakten. Udtaler Rådet sig derimod
med kvalificeret flertal mod forslaget, kan Kommissionen vælge at forelægge Rådet et ændret forslag,
forelægge forslaget på ny eller fremsætte en Råds retsakt.
Det væsentligste udestående for Danmark i forhold til at opnå særstatus på linje med Sverige og
Finland, er umiddelbart, at forekomsten af Salmonella i den danske fødevareproduktion, trods de
gode resultater af handlingsplanerne, endnu ikke er på samme niveau som i Sverige og Finland. En
mulighed kunne dog være at søge at opnå særstatus for så vidt angår udvalgte produktgrupper, f.eks.
æg og slagtekyllinger.
Da det er indtil videre kun er Sverige og Finland, der har særstatus på salmonellaområdet, er det
usikkert, hvordan et forslag om dansk særstatus vil blive modtaget af de øvrige EU-lande i forbindelse
med en forskriftskomitéprocedure. En sådan løsning vil forudsætte en yderligere indsats i
erhvervene og hos myndighederne for at kunne opnå og dokumentere en status, der vurderes ækvivalent
til status i Sverige og Finland.
11.1.6 WTO-aftalen
WTO’s SPS-aftale indeholder de internationale regler for handel med blandt andet fødevarer. Aftalens
art. 5, stk. 5 pålægger alene medlemslandene at drage omsorg for, at der ikke skabes hindringer
for den internationale handel. Således må importerede varer ikke behandles mindre gunstigt end
tilsvarende varer af dansk oprindelse eller af nogen anden oprindelse. Der stilles dermed ikke krav
om opretholdelse af et defineret fødevaresikkerhedsniveau i medlemslandene.
35 Jf. art. 5 og 7 i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen, jf. dennes art. 8.
92